Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Docent Cl. Wilkens: Georg Brandes som literær Kritiker. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Punkt havde en Styrke. Og da jeg ikke mere nærede den
Heg-elske Ringeagt for det individuelle, ikke mere troede, at den
abstrakte Verdensaand frembragte Værkerne, begyndte jeg at fordybe
mig i de historiske Personligheder og vise, hvorledes deres
Produktion fremgaar af deres Liv. Ud fra dette Synspunkt
er det, at den romantiske Skole er helt omarbejdet, og ikke blot
ved Indskud og »Omstillinger«, men ved en Række fine
Forandringer. Man se f. Eks., hvorledes Hofftnann eller Chamisso er
behandlede i den gamle Udgave og i den ny. — Altsaa: Værkets
Opgave var oprindelig en agitatorisk, blev i den anden Udgave
en rent videnskabelig, var national-dansk, er bleven universel.
Opfattelsen af Poesi og Kunst var den Gang betinget ved
Tendensen; den er bleven en anden. Endelig er Opfattelsen af
Forholdet mellem Ideerne og Personlighederne bleven den omvendte,
og dertil svarer Værkets helt forskellige Komposition.« Større
Klarhed kan ikke ønskes.
Dette nye Synspunkt, det psykologiske eller
æstetisk-psyko-logiske, traadte allerede frem i Fremstillingen af Byron
(Naturalismen i England 1875) og viste sig slaaende i Søren Kierkegaard«
1877 og »Danske Digtere«, et Mesterværk af psykologisk
Analyse, i »Esaias Tegner« og Benjamin Disraeli« 1878 og i »Den
romantiske Skole i Frankrig« 1882.
I samme Grad som det træder i Forgrunden förstaas
Kritikeren som en bunden Digter. Han maa i sig have meget af
Digterens Egenskaber, maa være noget af en Kunstner, ti
saa-ledes forstaaet er Kritiken ikke blot Videnskab, men tillige en
Kunst, en Sandhed, som Videnskaben, hvor der er Tale om
For-staaelse af en menneskelig Aand, vil være den første til at
indrømme og værdsætte. I Fortalen til »Mennesker og Værker« er
dette klart udtalt. Den moderne Kritik har ingen Lighed med,
hvad man tidligere gav dette Navn. »Hvor man ser fordomsfriest
paa Kritiken, betragter den som anvendt Videnskab. Den
er det til et vist Punkt, men den er ikke desto mindre en Kunst,
ti ingen metodisk Forskning kan give Nøglen til en sammensat
menneskelig Aand. Hvor der er gjort et heldigt Forsøg paa at
forstaa en saadan Aand, (et Forsøg, hvis Rigtighed ikke lader sig
bestride, da det bringer sine Bevissteder med sig, saa Læseren
selv kan gøre Prøve), der maa man ikke tro, at man staar
overfor et rent videnskabeligt Undersøgelses-Facit. Kritikeren er, selv
om han efter et energisk Studium længe har følt sig som Herre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
