- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
771

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Dr. phil. S. Schandorph: Teaterindtryk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Jules Lacroix har i sin »Oversættelse« benyttet det franske
»grand vers« med tvekoblede Rim, afvekslende kvindelige og
mandlige, det fra Arilds Tid hævdede Metrum, som endog Victor
Hugo, den revolutionære Romantiker, maatte blive ved i sine
Versdramaer, om han end brød den faste Cæsur og brød sig
Pokker om Boileaus Forbud mod »l’enjambement« (o: den Lov,
at Meningen nogenlunde skulde ende med Verslinjen, en Lov, som
det morede Romantikerne at overtræde paa Trods). Man har
ondt ved at faa et Indtryk af den græske Tragedies Diktion i
dette urfranske Versemaal. Og dog — jeg fik Mindet om det gamle
græske Sørgespil opfrisket; jeg blev lige saa bevæget ved at høre
disse Tanker i den fremmedartede Form, som da jeg for mange
Aar siden læste den græske Original, — om end Bevægelsen var
af en noget anden Art. Mindre imponeret, mere rørt blev jeg;
det ophøjede smeltede umærkelig hen i det sentimentale. Jeg
forstod bedre, hvorledes græske Indtryk omformede sig i Racines
Digtergenius, hvorledes han blødgjorde og — rent ud sagt —
udviskede græsk Poesi; skøndt naturligvis Lacroix’s Behandling af
»Kong Oidipus« er mange Grader tættere ved Sofokles end Racines
»Iphigénie« er ved Evripides’s Tragedier med samme Figur som
Heltinde.

Det kunde være interessant gennemgaaende at jævnføre
Sofokles’s græske Originaltekst med Lacroix’s franske Parafrase, men
dels vilde det ligge uden for dette Tidsskrifts Plan, dels vilde
dertil udkræves mere end den Dilettantkundskab i Græsk, som jeg
er i Besiddelse af.

En dannet og begavet Landsmand, som jeg talte med efter
Forestillingen, erklærede, at han slet ikke havde moret sig. »Ti
hvad kommer dog dette os ved? Det ligger os dog saa uendelig
fjærnt«.

Jeg mener: Vistnok ligger det os fjærnt, men det kommer
os ved alligevel, ti det er stor og mægtig Poesi, hvori de simpleste,
men inderligste og bedste menneskelige Følelser faar et storartet,
men forstaaeligt og klart Udtryk. Den ligger os saa fjærnt, samme
græske Poesi, at vi ikke kan gøre den efter. Det var i lange
Tider en Misforstaaelse, at sligt kunde gøres, og Misforstaaelsen
lever endnu et Gengangerliv. Naar moderne Poeter synger om
Muser og Kariter, om Apollon og Marsyas, saa kan de ved
Studium og Smag vel nok faa noget ganske velklingende og
kønt udarbejdet, men det bliver dog en Parykpoesi, et Hanefjed

52*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0781.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free