Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Dr. phil. S. Schandorph: Teaterindtryk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
eller to nærmere end Rokokotidens saakaldte klassiske Digtninger,
men de moderne Poeter kan ikke, fordi de ere moderne, digte ud
af Troen paa de græske Guder, ud af de gamle Tragikeres
fatalistiske Livssyn. Derfor: Den Art moderne Poesi kommer os ikke
ved. Den kan være kunstig nok, men den er lige ved at komme
ind under Kategorien Hundekunster.
Derimod de virkelige græske store Digtere kommer enhver
dannet ved, lige saa vel som Shakespeare, Calderon, Racine, kun
hører der Dannelse til at forstaa dem. Théåtre framjais er rigt
nok til at indbyde de dannede paa, hvad der er Kaviar for den
store Hob, det er ikke dumt nok til at lade (Edipe roi opføre til
Gratis-festforestillingerne.
Siger en hypermoderne Mand: Hvorledes kan jeg dog
interessere mig for, at Oidipus, der ikke har begaaet nogen bevidst
Brøde, som er et Offer for sin Faders Overtro og Frygt for et
uklart Orakelsvar, og for den deraf følgende Brutalitet, at han
pines og martres under Gudernes (o: Guder, som jeg ikke tror
paa) Had og Misundelse? — ja saa kan man svare: Den dannede
Mand skal have Aandssmidighed og alsidig Sympati nok til rent
at afse fra Uoverensstemmelse i Tro og Livsanskuelse, til at kunne
forstaa en fremmed Tro og Livsanskuelse, naar den er saa energisk,
saa dyb hos Digteren, at den giver sig Udslag i saadanne Toner, som
den gamle Sofokles raadede over. For Resten er det et
Spørgs-maal, om ikke Eddaen staar os fuldt saa fjærnt som den græske
Tragedie, og om ikke den forudgaaende Slægts Begejstring for
det oldnordiske var tilsat med en Del Affektation — et
Spørgs-maal, jeg for Resten ikke tør besvare, ti det kan jo være rent
individuelt, at jeg lettere kan nyde et græsk Sørgespil end en af
Sangene i den ældre Edda. Men det kunde jo ogsaa være, fordi
samme Art græske Digtning er langt mindre dunkel i Udtryk,
langt klarere i sin Tankegang — med andre Ord Resultat af en
langt større Civilisation, et langt mere solbestraalet Liv end de
dunkle Myther, som den gothisk-germaniske Race har digtet.
Ja vel er det ogsaa dunkle og uforstaaelige Love, der bringer
en ædel Mand som Oidipus i Ulykke. Men Oidipus føler det.
Han rejser sig med Rette i Trods, i en Art rationalistisk Protest
mod dette blinde, hjærteløse Fatum, mod denne tvetungede
Orakelgud Apollon, der ved vildledende Svar bringes hen fra Forbrydelse
til Forbrydelse, fra Ulykke til Ulykke, saa han tilsidst i Fortvivlelse
river sine Øjne ud, bliver fra Konge til Stodder, ti Folket og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
