Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Ud fra Mørket. Sidste efterladte Arbejde af Fru Victoria Benedictson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
spillers. Der gik en Gysning over min Nakke helt ind i Haar-
rødderne, da min Fader greb mig i Armen, saa’ mig barskt ind
i Øjnene og sagde: du er bange! Saa sagde han ikke et Ord
mere, og han slap min Arm, som om han skammede sig over at
have forgrebet sig paa mig. Hans Blik gled bare over mig og
Hesten. Jeg var klædt næsten som en Dreng og red i
Herresaddel. Men over Saddelbommen laa mit mørkeblaa lille Skørt.
Da saa’ jeg det i hans Øjne, dette, som knugede mig ned,
som bestandig siden trykkede mig til Jorden, — nej, ikke trykkede
mig, men hk mig til at falde sammen, som en tom Klædning
falder sammen — af sin egen Intethed.
Jeg fik ikke et Ord til Forklaring, og jeg sagde ikke selv
et Ord. Han gav blot sin Hest et Slag af Ridepisken og travede
bort, medens jeg blev tilbage. Jeg følte med mit hemmelige
Instinkt, at han ikke foragtede mig, fordi jeg var bange, men
fordi jeg havde Ret til at være det. Jeg kunde jo aldrig blive
andet end — — — end en af dem, for hvem Fejgheden er
en DydU
Stemmen tav, fordi den var kommen til at skælve af
Smerte, — skælve med samme dybe Klang som Violoncellens
Strenge.
»Dette var ikke det eneste; det var blot det, som gav det
første Stød til det Punkt, som siden skulde komme til at ømme
sig ved hver Berøring.
Paa Gaarden var der en Vogterdreng, en rask, køn Fyr,
omtrent paa min egen Alder. Det havde fra jeg var meget lille
været min Faders Fornøjelse at lade mig prøve Armkræfter med
denne Dreng. Det havde været min Glæde at opbyde min yderste
Styrke, og jeg brystede mig ikke lidt af, at jeg næsten altid blev
Sejrherren. Men en Dag gik der et Lys op for mig. Jeg slap
mit Tag og blev blodrød, som om man havde slaaet mig. Jeg
saa’ paa ham med den afsindigste Forbitrelse: Du lyver! — du
er stærkere end jeg!
Og jeg g‘k derfra, overvældet af Ydmygelse, fordi jeg saa
længe havde ladet mig bedrage og som Naadegave modtaget
denne letvundne Sejr, som min Modstander havde skænket mig,
fordi jeg end ikke var saa stærk, at det kunde regnes ham til
Hæder at overvinde mig.
I disse to Historier har du Nøglen til hele mit Liv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
