Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - J. D. Irgens Hansen: Han bare laa og smilte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han bare laa og smita.
Naar ban sad i Sængen, støttet af Puderne, kunde han se
Toppene af de store Træer i Hospitalsgaarden. De vare grønne
endnu, da ban blev lagt ind i Høst; men gennem det højtstaaende
Vindue havde han set graa og brune Skyer fyge, og dagevis var
Regnen falden fra et lavt, ensformigt Skygrud, som ikke et
Øjeblik gav Gløt til det blaa.
Et enkelt brunt Blad havde længe flagret i den højeste
Top; men i Dag var det ogsaa borte, da han sad op efter
Morgen-visiten.
Nu var det ikke andet at se paa end den brunmalte
Dørkarmen over det grønne Skærmbræt, Ovnen, den blanke grønne
Murvæggen ret imod, med »den stille Trøster«, som han kendte
alle Bladene paa, alle Skriftstederne.
Mer Trøst hented han i lange Timer fra Vinduet. Der var
en brunmalet Platform under, og paa den to brunmalte Træstole.
Den dybe Vindusniche var grønmalt som Væggen. Fugtigbeden
havde bulnet Malingen ud paa et Sted, og han havde lavet mange
Ansigter og Figurer af det. Paa Flækker i Murvæggen kendte
han Tiden, naar Solen fra Middag af stod ind.
Men nu var det længe siden.
Det havde regnet og føget; men Bladene dansed ikke mere
op for Vinduet, og han fik ikke mer Bud der ude fra, som den
Dagen, da et Blad sloges mod den vaade Ruden og blev hængende,
helt til Mørket faldt paa.
Nu var det bare graat i graat.
Den anden Sæng var tom nu. Det var vel et Par Uger.
siden de bar ham ud, han den anden. De havde ikke talt stort
sammen, men ligevel .... Om Morgenen havde de hilset hinanden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
