Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - J. D. Irgens Hansen: Han bare laa og smilte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men næste Dag blev det værre; for den anden Kanditat —
han med de store Guldbrillerne klemt ind paa Stumpnæsen, saa
de udstaaende Øjenlaag fedted Glassene — han kom og gav ham en
Sprøjte, som bare jog Døsen, men lod Smerten føles desto værre.
Nogen Trøst var det, at Berner saa op til ham og lagde
nogle Hæfter paa Bordet, — om han havde Kræfter til at læse
selv. Men det var der ikke Tale om.
Natten blev ikke saa daarlig ligevel; for Berner kom op
over Midnat i Kjole og hvidt Slips, og hans Sprøjte gav Lindring.
Ved Morgen visiten hilste Berner og den syge hinanden
med Øjnene. Professoren saa Hæfterne og spurgte, om han havde
Kræfter til at læse. — Aa nej, det var Berner, som var saa snil.
— Han saa, Professoren likte det.
Og da saa Doktoren om Eftermiddagen kom igen og satte
sig paa Stolen, beholdt den syge hans Haand i sin med et Tak,
som den anden bøded af ved at føle Pulsen og spørge efter,
hvorledes han havde det.
Den syge skønte, han havde faaet en Ven i denne
Doktoren, som saa saa fin og kold ud, naar han gik i Tjænesten.
Men nu paa to Mands Haand var han ganske anderledes.
De kolde, smaa, brunsorte Øjne blinked venlig gennem Lorgnetten,
og i det bleggule Ansigt kom der et muntert, næsten
skøjer-agtigt Smil.
Den syge blev liggende og saa paa Doktoren, som var
begyndt at læse en munter Fortælling. Han fulgte daarlig med, og
til Slut holdt Berner op; han troede, den syge var træt.
Men det var han ikke. Han havde bare ligget og tænkt
paa, om han turde––––-. Jo, han saa saa ejegod ud, Doktoren,
der han sad og smilte under den sorte Mustachen.
— De Doktor, en kommer til at tænke paa mangt, naar
en ligger slig, og hvis jeg faar Lov, vilde jeg gærne spørge Dem
om noget.
Berner nikked og bøjed sig deltagende forover.
— Aa nej, bliv bare siddende. Det kan nok hænds, det
er noget Tul, jeg farer med. Jeg har ikke lært noget videre,
og om Bord er det nu ikke stort, en tænker paa uden for det
daglige.
— Det er dette med Religionen, Doktor, jeg ikke kan faa
i mig. Jeg gik til Konfirmationen som de andre. Men jeg husker
godt en Kvæld efterpaa, ude i Nordsjøen. Da syntes jeg, det var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
