- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
807

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Dr. phil. J. Nørregaard: En Angelsaksers og en Englænders Skildringer af det danske Folk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

En Angelsaksers og en Englænders Skildringer af det
danske Folk.

ife to Skildringer, jeg her har for Øje, ere skilte ad ved
et Tidsrum af 1000 Aar; den første, den berømte Bjovulfs
Drape, er skreven omtr. Aar 700 e. Kr.; den anden, Molesworths
»Skildring af Danmark, som det var i 1692«, udkom i
England Aaret efter. De ere allerede som Følge deraf meget forskellige;
men desuden er den første et Digt og oven i Købet i æventyrlig
Form, medens den anden giver sig ud for at være en saa realistisk
Beskrivelse af Land og Folk som vel muligt; hin Digtnings Æmne
er hentet fra en Tid, der ligger omtr. 200 Aar bag ved Forfatterens
(altsaa omtr. ved Aar 500 eft. Kr.); medens Molesworth i
Fortalen til sin Bog siger, at den er bygget paa »personlige
Iagttagelser paa selve Stedet og paa de Underretninger, som han der
har indhentet med den størst mulige Nøjagtighed, og som han
har gengivet uden Forvanskning og Partiskhed«. Den er altsaa
samtidig med sit Æmne. Endelig kender man aldeles ikke
Forfatteren til Bjovulfs Drape, ikke en Gang hans Navn, medens man
særdeles godt véd Besked om Molesworth og kan gøre Rede for
hele hans Liv.

Men til Trods for disse Forskelligheder er der ét
Hovedberøringspunkt mellem de to Skildringer, og det er i høj Grad
oplysende at fremdrage dette, ikke just fordi »vores egne Vindver«
derved komme til at tage sig særlig glimrende ud — det
modsatte er snarere Tilfældet; men fordi der derved kan ydes et
Bidrag til Forstaaelsen af vort Folks Natur, og Kendskab til sig
selv er nu en Gang den almengyldige Vej til god Oplysning.

Forfatteren til Bjovulfs Drape maa have tilhørt den Kreds
af mærkelige Mænd, som i Nordhumberland omtr. ved 700 skabte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0817.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free