Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Dr. phil. J. Nørregaard: En Angelsaksers og en Englænders Skildringer af det danske Folk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kæmperne og dræbte mange af dem for derefter at slæbe dem
bort med sig til sit Troldedyb som godt Bytte. Tilsidst turde
ingen være om Natten paa Borgen, men alle tyede tilbage til de
gamle Boliger for at sove i Fred. Men denne Fjende Grændel
Trold fyldte alle med Sorg, uden at nogen vidste Raad for at fri
Land og Folk fra denne Plage.
Derom havde Bjovulf hørt tale i sit Hjem, havde følt Drift
og Kraft til at bøde paa de danskes Kvide og landede nu paa
Sjælland. Han mæidte sig hos Kongen som den, der vilde prøve
en Dyst med Fjenden, kæmpede en Nat ene med Grændel i
Borgen, overvandt ham og hjemsøgte endda bagefter Troldedybet,
hvor han ogsaa tilintetgjorde Troldens endnu levende Moder.
Hvad der ligger bag ved denne æventyrlige Fortælling, antyder
selve Digtet, idet det dels skildrer de danske Hofmænd hvilende i
»Rus og Dus« drømmende om »Fred og ingen Fare«, da Trolden
kommer over dem, dels lader Bjovulf rentud sige det forløsende
Ord: »Eders Helsot er en Døs!« Men dette vil jo sige, at
det danske Folk paa hin Tid, i alt Fald for saa vidt man kunde
overskue det fra den danske Kongeborg, var faldet aandelig i
Søvn midt i sin Velstand og Tryghed; at det hengav sig til
Nydelse uden Driftighed, til Vellevnet uden Aarvaagenhed. De
forstod naturligvis ikke selv deres Tilstand — det gør aldrig
aandelig sovende Mennesker — kunde endmindre selv raade Bod
derpaa; men desto mere trængte de til at vækkes, og en fremmed
maatte paatage sig dette Hverv. At det i Begyndelsen var et
utaknemligt Arbejde og hos adskillige fremkaldte Uvilje og onde
Ord mod Vækkeren, er ikke mere end, hvad de fleste, der har
skullet vække legemlig eller aandelig sovende Mennesker, ved god
Besked om. »Tror han sig maaske klogere og bedre end vi?«
Men da Værket var fuldbragt og Fjenden tilintetgjort, høstede
Bjovulf Ære og Pris af alle, og med Tak og rige Gaver vendte
han tilbage til sit Fædreland. Da kunde man skønne paa hans
Fortjæneste!
Denne gode Ende paa Sagen er jo nu meget glædelig; men
det er den mindre fornøjelige Side af Sagen, som det her er værdt
at fastholde: at. det danske Folk under trygge og velstaaende
Forhold var faldet aandelig i Søvn og trængte til en Vækkelse af
fremmede. Dette vilde maaske ikke have tilstrækkelig Vægt,
dersom det kunde skubbes til Side som en løs Efterretning fra en
fremmed om et enkelt fjærnt Tidspunkt i vort Folkeliv; men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
