Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Dr. phil. J. Nørregaard: En Angelsaksers og en Englænders Skildringer af det danske Folk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Samtiden og den nærmeste Eftertid omtalte derfor ogsaa hans
Skrift som et Skandskrift, der kun aabenbarede én Ting sikkert:
Forfatterens Had til Danmark. Holberg kalder Bogens Indhold
»Fabler«, der ere sammenflikkede for at sværte disse Rigers
Ind-vaanere (1729), og Pontoppidan kalder ham (1741) »den største
Bagvasker og skændigste Hudfletter af de danske«.
Ikke destomindre siger Forfatteren ved Siden af adskilligt
urigtigt meget, der vidner om, at han har set sig godt for i
mange Forhold og har haft gode Øjne, for saa vidt Talen er om
rent faktiske Ting. I Henhold hertil skrev G. Molbech 1847:
»vi tør ikke nægte, at denne Bog ved Siden af en Del
Urigtigheder, Fejl, falske og skæve Anskuelser dog indeholder meget,
der bærer Sandheds og Virkeligheds Præg«.
Det er noget af dette »meget«, som her skal fremdrages,
nemlig det, der kaster Lys over Folkets daværende Tilstand. Det
vil maaske ikke være af Vejen udtrykkelig at tilføje, at ved »Folket«
förstaas her alle Stænder, det hele Samfund af dem, for hvem
dansk Sprog er Modersmaal: Adel og Borgere, saa vel som
Præsteskab og Bønder med Landets Konge i Spidsen.
Naar den gamle angelsaksiske Digter skildrer den danske
Kongeborgs Pragt og Velstanden her i Landet, saa gør Englænderen
det modsatte; han erklærer det kongelige Residensslot i
København for i Beliggenhed, Anseelse og Bekvemmelighed at være
det værste i Verden, saa at adskillige Adelsmænd som Gyldenløve
og Storadmiral Juel bo uendelig meget bedre end Kongen (det er
det gamle »Københavns Slot«, hvorom her er Tale); hans Bolig
er lige saa slet, som Havnen ved Byen er fortrinlig. Rosenborg
kalder han for et godt Havehus mellem store og smukke Haver,
men om Frederiksborg siger han, at det hverken i god og skøn
Indretning eller i Beliggenhed svarer til de store Summer, som
det siges at have kostet, eller til den Beundring, de danske nære
for det; og alle de kongelige Slotte, med Undtagelse af
Jægersborg, ere for største Delen forfaldne og næppe beboelige uden en
fjorten Dage i Sommertiden. I det hele er Husene i København
som i det øvrige Land meget uanselige, og alt tyder paa
Fattigdom. Bønderne har det naturligvis værst, bo i usle Rønner,
som de ikke en Gang ejer, vornede Fæstere, som de ere (hans
Tale angaar her kun Sjællands Bønder, de eneste, han har lært
at kende). De kunne sælges som Kvæget paa deres Gaarde, leve
under Slid og Slæb for at skaffe de Afgifter til Veje, som Kongen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
