Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Dr. phil. J. Nørregaard: En Angelsaksers og en Englænders Skildringer af det danske Folk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
efter Landets Sprog; M. fortæller, at han har hørt flere Udlændinge,
der vare ansatte i høje Stillinger, prale af, at de ikke kunde tale
Dansk. Saaledes hænger ogsaa her Fattigdom og Nedværdigelse
sammen.
Til denne Forarmelse paa Landet svarer Forholdene i
Købstæderne og Smaabyeme; Omsætningen og Virksomheden er
ussel; Byer, der, som Kjøge, tidligere kunde forstrække Kongen
med anselige Pengesummer, kunne nu ikke rejse 100 Rdl. for at
lade et lille Skib med Rug; og den Fabriksvirksomhed, som
Regeringen har forsøgt at sætte i Gang, vil ikke trives.
Hvad endelig Præsteskabet angaar, da er dets Stilling i
materiel Henseende ringe; alle store Indtægter af Kirkegods er
siden Reformationen tagne fra det; den Tilbøjelighed til at træde
i Forbindelse med den engelske Statskirke, som han omtaler som
almindelig mellem de lutherske Præster i Danmark, hidrører efter
hans Mening især fra deres Ønske om at faa lignende Kirkegodser
som dem, der ere bevarede i England. Naar han skildrer den
lutherske Gudstjæneste her i Landet som alvorlig i rene, nette og
smukke Kirkebygninger, hvor Prædikerne holdes frit og ere skarp
moralske, da kan det vel klinge som en Ros, er det maaske ogsaa
i Molesworths Tanker; men i og for sig indeholder det intet om
selve det kirkelige Liv, set fra dets aandelige Side. At Kirkerne
i København var flittig besøgte, siger ikke endnu noget afgørende;
og naar han bestemt fremhæver Præsteskabets Utaalsomhed
overfor anderledes troende især Kalvinisterne, hvem man er bange
for baade af religiøse og politiske Grunde (de ansaas nemlig for
republikansksindede, medens det lutherske Præsteskab i Danmark
var den enevældige Kongemagts bedste Støtte), saa er det ogsaa
i hans Øjne et daarligt Skudsmaal.
Naar han endelig fremhæver, at Landet ikke er delt i
kirkelige Partier og givet til Pris for indre kirkelige Kampe,
saaledes som i England, men at alt her samler sig i Enhed om den
lutherske Protestantisme, at Konge som Folk mødes i fuld
Samklang paa dette Omraade ifølge Overbevisning og uden
Bihensigter, at altsaa Folkekarakteren maa siges at passe i religiøs
Henseende til Landets Kirke, da er dette jo fra én Side set ganske
heldigt og priseligt; men om Tilstedeværelsen af et stærkt aandeligt
Liv, der kræver sit særegne Udtryk, vidner det just ikke, snarere
om en Forstening af noget en Gang givet. Og hermed kan godt
forenes »flittig besøgte Kirker« — for en Tid i alt Fald.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
