- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
816

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Dr. phil. J. Nørregaard: En Angelsaksers og en Englænders Skildringer af det danske Folk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Naar han endelig omtaler den lærde Stand, da er ogsaa
her Universitetsbygningernes Ringhed og de tarvelige Pengeforhold
hans første Klage; men derefter siger han ogsaa om
Videnskabeligheden i Landet, at den for Tiden er meget ringe, skøndt der
tidligere har været meget lærde Mænd i Danmark, og særlig
fremhæver han, at den skønne Literatur er saa godt som udyrket, og
»at der ikke i de 3 Aar, han opholdt sig i Landet, blev gjort
saa meget som en Sang eller en Tone.«

Derimod roser han Folkeoplysningen, og hvad han
ubetinget priser her i Landet, er Retsindretningerne; de danske Love
staa i Korthed, Klarhed og Retfærdighed langt over de engelske;
de danske Domstole ere upartiske og Rettergangen hurtig og
billig. Brandvæsenet, Politiet og Apotekernes Indretning finder
han ogsaa Behag i — alt i Sammenligning med de engelske
Forhold; dette Forbehold maa ikke glemmes; ellers maatte netop
danske gøre Indsigelse mod Paalideligheden af denne Ros.

Men alt dette faar en særegen Belysning og Forklaring ved
den Iagttagelse angaaende Folkekarakteren, som Molesworth
udtrykker saaledes: »jeg har aldrig kendt noget Land, hvor Folkets
aandelige Væsen mere er af samme Kaliber og Begrænsning end
her; ti man finder ingen, der besidder ualmindelige Ævner og
Kvalifikationer eller udmærker sig ved ejendommelige Studier
eller Sysler: man ser ingen Entusiaster, Galninge, Sværmere eller
Fantaster; men der hersker en vis Lighed i Anskuelser mellem
dem, og uden at vige til højre eller venstre holder enhver sig til
den gængse Menings slagne Vej, der i dette Land hverken er den
fortrinligste eller den daarligste«. Han finder mellem Forbryderne
ikke Møntklippere, Falskmøntnere, Stimænd og Indbrudstyve men
mest almindelige Tyve og Drabsmænd (almindelige Drab, naar de
laa »ærligt for Haanden«, dømtes i hin Tid ikke strængt); men
til Gengæld mangler Folket saa ogsaa Ærgerrighed, Kappesyge
og deslige pirrende og ansporende Egenskaber og viser en vis
Ladhed og uvirksom Forsagthed eller Magelighed overfor en
Gang givne Forhold. Navnlig viser dette sig for Forfatteren ved
den politiske Frihed, som der jo ikke mere var Spor af den Gang.
Han siger, at Frihedsfølelsen i de sidste 32 Aar er forsvunden hos
det danske Folk; at alt er opslugt af Kongen, verdslige og
gejstlige, Sjæl og Legeme, Gods og Samvittighed; ja han siger, at de
danske ligesom de gamle Kappadosiere elske Trældommen og ikke
vilde kunne gøre Brug af Friheden mere, selv om den blev dem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0826.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free