Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Dr. phil. J. Nørregaard: En Angelsaksers og en Englænders Skildringer af det danske Folk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men er dette nu rigtigt — og det er det sikkert — saa
bliver det næste Spørgsmaal: hvorledes er det gaaet til, at Folket
er faldet i denne Søvn? Molesworth anser det for afgjort, at det
er den kongelige Enevældes Skyld; den har dræbt al
Virksomhedsdrift, udsuger Landet ved Skatter, som for den allerstørste
Del gaa med til en urimelig stor Hærstyrke, som efter Frankrigs
Eksempel skal holdes men ikke kan underholdes af dette fattige
Folk og derfor idelig frister Regeringen ind paa en æventyrlig
Krigspolitik efter Erobringer. Han ligner her den danske Stat
ved et Dværglegeme med et uhyre Hoved og mener, at hvis der
blot blev gjort en Ende herpaa vilde igennem en ordenlig
Statsforfatning med Skattebevillingsret for Skatteyderne alt blomstre
op paany.
Selv om man nu ikke tør forkaste disse Tanker, saa er
dog Forklaringen af den aandelige Søvn ikke hermed given.
Den store Fattigdom i alle Stænder stammede nemlig
oprindelig fra de store Krige i Aarhundredets Midte og navnlig fra
Karl Gustavs Overfald paa Danmark 1657—59, og disse foregik
jo inden Enevældens Indførelse her. Selve denne virkede endog i
Førstningen som et Middel til at skaffe Penge gennem Skatterne
paa det store Jordegods, og først da Spændingen i hele Europa
under den store Brydekamp mellem Ludvig 14de og Vilhelm af
Oranien nødte Danmark til store Rustninger og tilsidst tvang det
ind i »den skaanske Krige 1675—79, fik Kongemagten noget
særligt Ansvar for den slette Pengetilstand, som deraf fulgte.
Dog maa det atter her mindes, at den dansk-norske Konge var,
særlig gennem Forholdet til Sverig, skruet saaledes ind i
Vanskeligheder, at Alliancer var ham uundværlige; men saadanne vilde
han ikke kunnet faa uden at have en for Riget uforholdsmæssig
stor Krigsstyrke (37,000 Mand i Landhæren, 42,670 Mand til Søs
paa 32 Krigsskibe, medens de samlede Slatsindtægter for
Dan-mark-Norge var — 2,622,000 Rdl.). At Folket maatte bære en
urimelig høj Skattebyrde for at underholde denne Hærstyrke, er
sikkert nok; men at det ødelagdes derved, stammede fra de
tidligere Kriges Overspænding og Plyndringer. Hertil kom saa, hvad
der er unægteligt, Trykket af den enevældige Kongemagt, der ved
at tilegne sig Indretningen, Ordningen og Ledelsen af alt maatte
virke lammende eller dræbende paa al Selvvirksomhed hos Borgerne.
Men at dette i alt Fald ikke føltes paa hin Tid af Folket som
Helhed, erklærer Molesworth selv, naar han skriver: »Man faar i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
