Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Herman Bang: Vore Theatres Drift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
naar en stor og oprindelig Farceur fattedes. Og kastende sig ind
i den nye Genre med al sin Energi og Ævne tog Hr. Andersen
hjem en Gevinst, som blev Rettesnor for hans Efterfølger og
fristede hans Kolleger.
Alle drømte om at optømre sig en af disse besværlige og
tungt i Gang satte Maskiner, som, naar de endelig var fundne og
rejste, arbejdede sikkert og jævnt og, lig visse Uhyrer af
Op-mudringsmaskiner, daglig borede en Kæmpeské ned i det
hemmelighedsfulde Dyb: det store Publikum for atter at løfte den, Skeen,
fuld af Guld.
Tiderne begyndte imidlertid at blive siettere, København fik
endnu et Teater, Varietéerne gjorde Publikum mørt og
upaa-lideligt. Men jo vanskeligere Situationen blev, jo sværere Strømmen
ledtes, des ihærdigere søgte Direktørerne kun »den store Maskine«.
De søgte den i Udstyrsoperetter, storskaame Folkekomedjer,
de rene Udstyrspjeser. Batailledrameme. Det gjaldt kun om ét:
at naa de femti Opførelser. At naa dem ved et Paafund, en snild
Overraskelse, et Coup, der slog og tog. Hr. Andersen havde saa
ofte vist, hvorledes dette »Publikum« skulde fanges: blot en Kamp
med en Stump afbrudt Bro i Mellemgrunden og paa Bagtæppet
lidt Fyrværkeri — og Folk stormede til »Ridderen af Randers
Bro«; kun saa meget som Gardens Kor ind i Finalen, med
Trompeter og Tamburmajor — og »Tamburmajorens Datter« blev en
Foraarssæsons Sukces; bare et Bagtæppe, drejende sig om en
Valse — og se, hvor Stimerne satte ud mod »Kejserens Kurér« ....
Det var altsaa overkommeligt, det kunde gøres ....
Ja — gøres kunde det. Især af Hr. Andersen, som vidste
Kunsten: at naa med lidet meget. For hans Malerøje, der fandt
de stemningsrige Virkninger overalt, havde hans Medbejiere
imidlertid kun Direktørens Pung, der maatte købe Effekterne
— dyrt.
Saa dyrt, at de femti Opførelser slet ikke slog til mer.
Direktør Rasmussen gav sine Pragtstykker baade de firs og de
halvfemsindstyve Gange og gik ud af sin Sæson uden mærkbar
Gevinst. Og selv paa de andre Teatre, hvor man ikke satte
Formuer paa hvert Stykke, havde man paa Udstyr og Indstudering
anvendt saa meget af Penge og Tid, at Stykkerne maatte holdes
Maaneder, hvis der skulde inddrives Vinding.
København med sine halvfemte Teatre og sine Varietéer,
som sandsynligvis Autoriteterne véd Tal paa, frembød og delvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
