Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Læge Th. Sørensen: Staten og Arbejderforsikringen. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dommene ere lige langvarige. Ulykkestilfælde ramme kun et stærkt
begrænset Antal, naar man da nærmest har for Øje de alvorlige
Legemsbeskadigelser med blivende Følger. Alderdomssvaghed
indtræffer under alle Omstændigheder ikke for dem, der dø i den
kraftige Alder. Endelig vil en Indskrænkning af den industrielle
Produktion, selv om den for en Tid indtraadte over hele Linjen,
ingen Arbejdsstandsning medføre for en hel Del Arbejdere. Overalt
kan man nu ved Hjælp af Sandsynlighedsregningen finde,
hvorledes Risikoen fordeler sig paa Medlemmerne, og med desto større
Sikkerhed, jo flere der slutte sig sammen. Af det sidste følger,
at Forsikringspræmien, som skal dække Risikoen, kan gøres
mindre, naar en Forening rummer mange Medlemmer, end naar
den kun rummer faa.
Vil en Person, f. Eks. i den Tanke at sikre sig den samme
daglige Understøttelse, som en eller anden Sygekasse tilbyder sine
Medlemmer, aarlig henlægge et Beløb, svarende til Kontingentet i
hin Sygekasse, giver han sig Tilfældighederne fuldstændig i Vold.
Desuden skal man i en usædvanlig Grad kunne stole paa sig selv.
for at være sin egen Assurandør. Ellers bliver Resultatet let, at
Hensynet til Fremtiden skydes til Side, og man fristes til at
forgribe sig paa det, der er lagt til Side, dersom det særlig kniber
et enkelt Aar eller flere.
Men er nu end, som anført, Arbejderne langt fra at være
de eneste, for hvem den i det foregaaende paapegede Opgave bør
staa som en af Forholdene paabudt Nødvendighed, er det dog
naturligt, om man ved en Omtale af Forsikringsinstitutionen først
og fremmest fæster Opmærksomheden paa dem. Dels udgør de
Hovedmassen af den Del af Befolkningen, der ikke har andet at
stole paa end sin Arbejdskraft. Dels er i Reglen deres Levefod,
i alt Fald som gifte, nærmere end andres ved det Niveau, hvis
Underskridelse medfører Savn af det nødvendige. De ere følgelig
mindre end andre i Stand til at komme ud over en trang Periode,
ved at slaa af paa deres Fordringer til Livet, dersom det er
forsømt i Tide at sikre sig overfor Indtrædelsen af en saadan. Endelig
turde de Begivenheder, som medføre Tab af Arbejdsfortjæneste,
forekomme relativt hyppig i Arbejderklassen. Det er saaledes
utvivlsomt, at Ulykkestilfælde indtræde oftere i denne
Samfundsklasse end i andre — ikke at tale om den periodiske
Arbejdsløshed —, og sandsynligvis finder det samme Sted med Sygdom,
for saa vidt man da tør slutte fra Dødeligheden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
