Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Læge Th. Sørensen: Staten og Arbejderforsikringen. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Byernes end blandt Landdistrikternes Arbejderbefolkning. Men paa
Landet er der ogsaa af forskellige Grunde, f. Eks. som Følge af
de lange Afstande, større Vanskelighed ved at faa Sygekasser
oprettede. Man behøver derfor ikke som eneste Forklaring af disses
betydelig mindre Udvikling i Landdistrikterne, at ty til det andet
Argument for Tvangen, nemlig at Fattigvæsenet skulde have
udøvet en demoraliserende Indflydelse særlig her.
Hvorledes forholder det sig nu imidlertid med den sidst
nævnte Paastand; er den berettiget, og skal den förstaas saaledes,
at en slap Administration har i Flæng understøttet værdige og
uværdige? Det er muligt og maaske sandsynligt, at noget
saa-dant kan have funden Sted, navnlig inden Landkommunerne kom
ind paa at benytte Fattiggaarde (Arbejdsanstalter). Men selv om
det er rigtigt, hvad saa mange synes at være enige om, at
der altfor hyppig stilles Krav til Fattigvæsenet af arbejdsdygtige
Markarbejdere, kan man dog næppe i den ovenfor antydede
Mulighed søge den væsentlige Aarsag hertil. Forklaringen turde
snarere være følgende. Som vi snart skulle faa at se, er den gifte
Markarbejders økonomiske Stilling af den Art, at det i mange
Tilfælde maa være vanskelig for Familjen at faa de nødvendige
Eksistensmidler, selv under normale Arbejdsforhold. Særlig gælder
dette, naar der er udover et Par Børn, og Arbejdsgiveren ses da
jævnlig at maatte træde støttende til med Gaver. Men at dette
ikke er Metoden, ad hvilken Selvstændighedsfølelsen udvikles, er
klart nok. Er man først vænnet til at betragte den private Hjælp
som noget, der falder af sig selv — det Udtryk er endog bleven
brugt, at den var indtraadt som Del af Lønnen —, bliver den
offentlige Hjælp ogsaa let en ganske naturlig Sag. Hvad mere er,
den sidste kan blive det nødvendige Supplement til den
arbejdsdygtiges Eksistensmidler, dersom den private Hjælp af en eller
anden Grund bortfalder, og Fattigvæsenet bliver da, om end dets
Administration tilsigter at følge nok saa sunde Principer, dreven
ind paa en demoraliserende Vej. Der findes imidlertid andre og
mere nær liggende Maader, ad hvilke denne Mislighed kan
imøde-gaas, end tvungen Arbejderforsikring.
Naar vi nu herfra vende os til Argumenterne mod Tvangen,
skulle vi dog ikke komme ind paa, om denne tør anses for snarere
at være skikket til at svække end fremme Forsynlighed i det hele
taget. Om den mulige Indvirkning paa Karakteren kan der
disputeres frem og tilbage i det uendelige. Det er fra Livet, man gør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
