- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
844

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Læge Th. Sørensen: Staten og Arbejderforsikringen. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

land, store Antal af jordløse Markarbejdere, der som gifte ikke
arbejde paa egen Kost. Her sluger Arbejderens Bespisning hos
Arbejdsgiveren, ansat (o: i 1881) til den vistnok for lave Værdi af 160 Kr.
aarlig, mellem en Tredjedel og Halvdelen af den samlede aarlige
Arbejdsfortjæneste, idet denne gennemsnitlig næppe en Gang kan
ansættes til 400 Kr. — heri indbefattet Værdien af Naturallønnen,
samt Konens og de ikke voksne Børns Indtægt. Man vil let indse,
at der ikke kan blive store Summer til Familjens Bespisning, naar
de øvrige nødvendige Udgifter ere dækkede (Bolig, Brændsel,
Klæder). Det viser sig i Virkeligheden, at ved denne Kategori af
Arbejdere er der som Regel ikke synderlig mere tilbage til
Udredelse af Kosten for Kone og Børn, end Værdien af det udgør,
som Manden alene spiser op, og i enkelte Tilfælde endog mindre1).

Paa hvem hviler Skylden for denne, af Hensyn til Familjen
uheldige, Lønningsmaade? Svaret maa vistnok gaa ud paa, at
saa vel Arbejder som Arbejdsgiver holde fast ved den, dog gælder
dette for de sidstes Vedkommende hovedsagelig Gaardmændene,
ti ved de større Avlsbrug er den langt mindre almindelig. Ikke
mindst modsætter Arbejderen sig en Forandring, dersom jeg tør
slutte fra egen Erfaring. For dennes Vedkommende er vel det
væsenlige Motiv, at han mener at trænge til en bedre Kost end
Familjen, for at kunne bevare sin Arbejdskraft. Jeg kan her
referere til Udtalelser blandt andet af en tidligere Folketingsmand,
der i sin Tid selv havde været Markarbejder. For Arbejdsgiverens
Vedkommende synes derimod Motivet at være, at Bonden regner
mindre at blive af med Føden end med rede Penge.

Men hvorledes er det muligt, at Kone og Børn kunne komme
ud af det med saa lille et Beløb, særlig naar der er flere end et
Par Børn? Der findes næppe anden Forklaring end den tidligere
berørte, som afdøde Fr. Krebs fremsatte i »Det gamle og det ny
Samfund*, og som bestyrkes ved min citerede Undersøgelse.
Forklaringen gaar, som sagt, ud paa, at Arbejdsgiveren paa Landet
jævnlig maa støtte den gifte Arbejder med Gaver f. Eks. af Mælk
eller andre Fødevarer. For Mælkens Vedkommende har dog
vistnok Udviklingen af Mejeriet hidført en Forandring. Derimod ser
man vedvarende, at der i mange Sogne sker Indsamling til Fordel
for Arbejderne især i strenge Vintre, hvis Udbytte enten uddeles

’) Jfr. forøvrig min Artikel: „Vore Arbejderes Kost“ i Nationaløkonomisk
Tidsskrift. Aargangen 1888, 5te Hefte.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0854.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free