Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Læge Th. Sørensen: Staten og Arbejderforsikringen. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ogsaa gennemgaaende blev saa høj, at den gifte Arbejder kunde
undvære Afdraget.
Teoretisk taget, forekommer det mig, at der maa gives
den nævnte Forfatter Ret. Man mene, hvad man vil, om det
Punkt, hvorvidt Lønnen gennemgaaende er tilstrækkelig til at
sikre Arbejderens Fremtid foruden at skaffe ham en passende
Eksistens i Nutiden. Saa meget er da sikkert, at den, der har
Brug for Arbejderen og benytter ham, saa længe hans
Arbejdskraft er tilstede, synes det at ligge nærmere end andre
Samfundsmedlemmer at træde hjælpende til, for saa vidt saadant viser sig
nødvendigt. En mulig Henvisning til, at Forretninger, der
beskæftige mange Arbejdere, ogsaa gennem Kommuneskatterne give
de største Bidrag til at dække Fattigudgifteme, holder just ikke
altid Stik. Særlig er det bekendt, at naar det er et Aktieselskab,
der er Arbejdsgiver, slipper Forretningen i det væsentlige udenom
Kommuneskatten.
Til Dels kan denne Opfattelse nu ogsaa siges at være ført
ud i Livet, idet en Del større Forretninger have oprettet og bidrage
til Understøttelseskasser, hvis Øjemed er at sikre deres Arbejdere
ved forbigaaende eller vedvarende Tab af Arbejdsævnen. ’Ja, der
er i København et enkelt Haand værk, hvis fleste Mestre have
sluttet sig sammen om at tilvejebringe et Fond til Hjælp for
Fagets Arbejdere, idet de til et saadant yde aarlig nogle Procent
af den udbetalte Arbejdsløn. Det er »Malernes
Alderdomsforsørgelses- og Hjælpefondc1).
Men der er i Praksis store Vanskeligheder forbunden med,
om disse Arbejdsgivernes Bidrag fra at være en frivillig Sag blev
gjort til en tvungen. Først og fremmest møder man da straks
den generende Mulighed for »Overvæltning« — for at laane et
Udtryk fra Nationaløkonomerne. Dersom »Gnidningsmodstanden*
lader sig overvinde, have Arbejdsgiverne jo flere Udveje til at
slippe bort fra en paatvungen Forpligtelse af denne Art. Saaledes
lod Byrden sig maaske vælte over paa Arbejderne derved, at
Arbejdslønnen i tilsvarende Grad blev sat ned. Herved vilde
selvfølgelig intet være vunden for disse. Navnlig vilde der vel
være Opfordring til at forsøge dette ved de Erhvervsgrene, der
maa konkurrere med Udlandet, eftersom en Overvæltning paa
’) Efter »enere Forlydende synes dette Foretagende destoværre ikke at være
reusseret.
Tilskueren. 1888. 57
/
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
