Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Læge Th. Sørensen: Staten og Arbejderforsikringen. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forbrugerne her bliver mindre let. Staar derimod den sidst
nævnte Bagdør aaben for Arbejdsgiverne, kommer jo atter, ligesom
ved det offentlige Fattigvæsens Tiltræden, andre
Samfundsmedlemmer end hine til at kontribuere.
Det ligger imidlertid i Sagens egen Natur, at Fristelsen til
at forsøge disse Udveje vil være størst, naar det skulde vise sig.
at den paatvungne Forpligtelse kom til at hvile som en trykkende
Byrde paa Arbejdsgiverne. Særlig kunde der vel være Anledning
til at befrygte Muligheden heraf, hvor Arbejdslønnen udgør den
væsenligste Del af Produktionsomkostningerne. Vil man indlade
sig paa noget saadant, synes derfor hint Hensyn at maatte have
sin Betydning. Ogsaa af den Grund tør Kravene ikke være for store,
at Staten muligvis kunde komme til at true en eller anden
Industrigren i sin Eksistens, dersom denne i Forvejen arbejdede under
vanskelige Forhold. Den Paastand er ganske vist fremsat, at en
Industri, der ikke formaar at lønne sine Arbejdere ordenlig og
sørge for dem, naar deres Arbejdskraft svigter, ingen Ret har til
at bestaa. Men hvad sker, dersom den gaar til Grunde?
Katastrofen vil i Øjeblikket ikke alene gaa ud over Arbejdsgiverne men
ogsaa over Arbejderne. I Stedet for at hjælpe de sidste, som
tilsigtet var, kunde man bringe dem fra Asken i Ilden.
Lovgivningsmagten maa af disse forskellige Hensyn vistnok være varsom
med at fremtvinge Foranstaltninger af den Art i større Omfang.
Paa et bestemt Omraade turde det dog være tilraadeligt
og forsvarligt at indlade sig herpaa. Der er nemlig særlig meget,
som taler for, at Arbejdsgiveren støttede sin Arbejder under den
Eventualitet, at vedkommendes Arbejdskraft er forringet eller
gaaet tabt som Følge af et Ulykkestilfælde under Arbejde. Medens
indtrædende Sygdom ligesom ogsaa Alderdomssvaghed enten staar
uden nogen Forbindelse med Arbejderens Beskæftigelse, eller en
saadan i alt Fald er vanskelig at paavise — naar undtages visse
Fabrikvirksomheder og enkelte Haandværk, hvor Konneksen mellem
Beskæftigelsen og bestemte Sygdomsformer er i Øjne faldende —,
gælder det samme ikke om de ham under Arbejde rammende
Ulykkestilfælde. Her ligger Aarsagsforholdet hyppigst lige for
Haanden. Vel findes der ogsaa blandt hine Ulykkestilfælde en
Del, der kunne indtræde for enhver i det daglige Liv. Men
Hovedmassen af dem viser sig dog tydelig nok at være knyttet til
Beskæftigelsen som saadan, hvilket da navnlig finder Sted med
dem, der stamme fra Maskiner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
