- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
855

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Læge Th. Sørensen: Staten og Arbejderforsikringen. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

op, selv om man i denne Sammenhæng ser bort fra Afgiften paa
en Luksusarlikel som Brændevin. Men alligevel tør det nok siges,
at naar det offentliges Medhjælp (Statens) forudsættes at indtræde
saa vel ved Sygeforsikring som ved Alderdomsforsørgelse, og den,
vel at mærke, skal være af nogen Betydning, vil der endog i hine
ekstreme Tilfælde ikke være Dækning i det supponerede »for
meget«. Under den paagældende Forudsætning kan nemlig Statens
Tilskud til den enkelte let løbe op til c. 15 Kr. om Aaret og
maaske mere (jfr. senere).

Er det nu ogsaa givet, at Statskassen evner at udrede de
aarlige Summer, hvortil der er aabnet Udsigt, i alt Fald uden at
det vil gaa ud over dens andre Opgaver? Det maa rette
Vedkommende afgøre. Her kun en Henstilling. Det lod sig nok
overkomme, om ikke paa anden Maade, saa ved at beskatte
Spirituosa (Vin og Brændevin) højere, samt drage bajersk 01 ind
i Beskatningen. Som man vil vide, har Opmærksomheden ofte
været henledt paa disse Drikkevarer som passende
Beskatningsobjekter, enten for saa vidt Staten i et eller andet Øjemed tænktes
at faa forøgede Indtægter behov, eller som Afløsning for
Finans-tolden paa forskellige Artikler — dels visse saakaldte
Nødvendighedsartikler, dels Industriens Raastoffer. Selv dette dobbelte Krav,
var det maaske sandsynligt nok, at navnlig en høj
Brændevinsafgift vilde være skikket til at fyldestgøre, efter Erfaringer fra
andre Lande at dømme. Men i saa Tilfælde bliver det stadig
Arbejderne — kundé der bemærkes —, af hvis Lomme
Omkostningerne ved deres Forsikring hentes; det hele bliver kun en
videre Udvikling af Tanken om Statskassens Funktion som deres
Sparekasse, ti i det mindste Brændevinsafgiften bæres væsentlig af
dem; man kunde da for den Sags Skyld lige saa godt holde sig
f. Eks. til Sukker og Kaffe. Der er dog en væsentlig Forskel, idet
særlig Sukker er en Bestanddel af Kosten, som vanskelig lader
sig erstatte, medens Brændevin og bajersk 01 nærmest er
Luksusartikler, der oven i Købet, naar de misbruges, blive Gift. Den
Paastand, at Brændevin skulde være en Nødvendighed ved legemligt
Arbejde i fri Luft og under vort Klima, kan vel simpelt hen
betegnes som en Overdrivelse. Hvad angaar »Giften«, turde der
navnlig overfor Arbejderklassen være Anledning til at minde om
den. Misbrug af Spirituosa synes nemlig at foraarsage en ikke
ubetydelig Del af den Overvægt i Dødelighed, som Arbejderklassen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0865.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free