Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - A. Aumont: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
havde vel ogsaa meget hellere fremstillet, hvorledes det gik efter at de to
Elskende havde faaet hinanden, end den forslidte Saga om hvorledes de fik
hinanden. Hr. Christiansen lader sit Stykke slutte med en Forsikring fra Bodil
om, al de onde Dage aldrig vil komme, men en nøgtern Betragtning vil med
Moderen ryste paa Hovedet af denne Ungdommelighed, ti saa helt let vil den
uundgaaelige Overgang fra Lyst-Arbejde til Pligt-Arbejde ikke falde. En
Skildring af dette havde været adskilligt interessantere end den kunstfærdigt lavede
Intrige, vi nu maa nøjes med, men Hr. Christiansen sigter ikke saa højt: for
ham er Scenen ikke en Genspejling af det virkelige Liv, men en
Prokrustes-sæng, hvor han efter Forgodtbefindende og Behov forbutler Livets Fakta.
Det bedste ved Stykket er ubetinget dets Repliker; man fornemmer
helt igennem en kæk Djærvhed til at nævne Tingene ved deres ubesmykkede
Navn, en Stridslyst til at hugge tværs gennem Snærperi og Affektation, og
dette maa i høj Grad paaskønnes. Naar gamle Malene sa al ed es ligefrem
erklærer, at hendes Datter, der er bleven forført i Køkkenhaven og senere død,
var „en skidt Tøs’, virker dette velgørende i en Tid, da det er Mode at
behandle en saadan Begivenhed sentimentalt med stærk Understregning af Mandens
Skurkagtighed og rensende Kasten -Kaabe over Kvindens Delagtighed. Paa et
afgørende Punkt har Modet imidlertid svigtet Hr. Christiansen. Frøken Bodils
Broder, Hr. Just, har ovre i København levet det Ungkarleliv, som nu en Gang
de fleste unge Mænd, der raader over en vel spækket Pengepung, lever, men
hjemme for sin Moder har han hyklet kysk Ubesmittethed. Da han til Straf skal
aabenbare sin Skyldighed for sin Moder, lader Forfatteren ham, og da for
Resten alle Stykkets øvrige Personer, svælge i at betegne hans Forhold til
Pigen som en inderlig Holden-af, men hun har naturligvis aldrig været hans
Kæreste med Ægteskab i selv den allerfjærneste Udsigt, hun har kun været
hans „holdte Pige“. Uvirkeligheden af denne Holden-af slaar straks første
Gang, den omtales, i Møde; der gengives nemlig en Beklagelse, som en fattig
Kone har udstødt over Forskellen mellem nu og de svundne Dage, da hun
boede sammen med den Marie, som den fine Hr. Just holdt af(!). Er Modet
svigtet Hr. Christiansen paa dette Punkt, eller har han villet æstetiserer et fra
Hr. Justs Side utvivlsomt rent pekuniært Forhold?
Nogen individualiserende Karaktertegning findes ikke i Stykket, men det
er helt igennem livligt og underholdende. Nogle af Personerne er, som f. Eks.
Professoren og Frue, rene Farcefigurer; mest Menneske synes Frøken Bodil
selv, som Fru Hennings spillede ganske fortrinligt. Ærligheden lyste ud
af hendes aabne Ansigt med de muntre Øjne, og hun talte igennem som det
sømmede sig den dygtige Pige, Bodil er; djærve Bevægelser fuldendte Billedet.
Den ovenfor nævnte Komedie Broder Rus, som Hr. Christiansen har
udsendt, foregaar i Begyndelsen af det 16de Aarhundrede, den Tids gammelt
og nyt, Katolicisme og Protestantisme, brødes i mangt et Sind her i Landet,
men til sligt mærkes intet eller dog kun yderst lidt i Stykket Det hele er
harmløse Løjer, som en Pudsenmager spiller med en Del Munke. Atter her er
Forfatterens Lethed til at knytte Scene til Scene det mest fremherskende.
Stykkets Hovedperson Broder Rus er en Smule kedelig, og dette er en
Kapitalfejl for en Djævel; de sindigt rindende Vers, han og alle de andre Personer i
det ganske Stykke taler paa, gør ham ikke livligere. Hr. Christiansen er langt
mere underholdende i Nutiden og paa Prosa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
