Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Dr. phil. S. Schandorph: Teaterindtryk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lille Kreatur, man kan tænke sig, der straks har en frelsende
Løgn ved Haanden i alle vanskelige Situationer . . hun (eller
Forfatteren) vinder endog vor Tilgivelse, naar hun hen mod Stykkets
Slutning faar saa voldsomme Anfald af fin Æresfølelse. Hun er
saa spillende livlig, saa sød koket, saa klog, saa let dansende over
Livets Skær, saa vi alle er glade ved at se hende blive Grev
Almavivas legitime Hustru.
Vi nyder disse lystige Repliker, vor Moral tages fangen
under Lystighedens Lydighed . . vi har været med paa et frivolt
men animeret Karneval, hvor Aandsblinkene har lyst op som
tindrende Kroneflammer.
Beaumarchais bliver mægtigere og rigere, modigere og
hensynsløsere. Han fortsætter og fuldkommengør Typerne fra
Barberen i sit Mesterværk »Figaros Bryllup«.
Her bliver Almaviva afsløret som en »Coureur«, Figaro
udvikler sig til Frondør, Bartholo aabenbarer sig i sit dumme
lærde Pendanteris fulde Brede, da han træder op som Advokat
Basile vokser i sjofel Lumpenhed, Suzanne kommer frem, — hun
ligner sin Frue mens hun hed Rosina og var Doktor Bartholos
Myndling, her kommer Mesterstykket af en Fyr i Pubertetsalderen,
den udødelige Page — Komedien udvikler sig fra Farce til et
aandfuldt Lystspil med sande Tidstyper, med dybt Syn paa, hvad
der rørte sig i Samfundet, mens Digteren atter flot kaster än
Lystighed, sit kaade Lunes Kaabe over det hele.
Men selv Ludvig XVI, som aldrig er bleven beskyldt for
Skarpsind eller fint Syn, begreb dog, hvor Beaumarchais vilde
hen. »Dette Stykke angriber alt, hvad man bør respektere i en
Stat. . . Det skal aldrig blive spillet, saa længe jeg lever«.
Jo pyt! Beaumarchais tvang Stykket igennem ved snildt at
bruge Hoffets frivole Tendenser mod Kongens firkantede Moral.
Det gik under dundrende Jubel over Théåtre francais’s Scene
tre Aar før Bastillen blev stormet.
Der var saa meget af en parisisk Gamin i den geniale Poet,
at man, uden at krænke hans Minde, kan tænke sig ham i
Baggrunden af sin Loge i Tankerne sætte sine udspilede Fingre op
inod Næsen og sende Louis XVI, Konge af Frankrig og Navarra,
en tavs, uærbødig Hilsen.
Siden fik Beaumarchais andet at bestille end skrive Komedier.
Nu kom en lang Kamp — ja han var jo endog krigsførende Magt
under den amerikanske Frihedskrig — Kamp for at slaa äg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
