Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Dr. phil. S. Schandorph: Teaterindtryk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
højere og højere op. I »Figaros Bryllup« naaede han sit
Højdepunkt som Forfatter. Han dalede derpaa ned til sit første kedelige
tragisk-grædende Stade i »Den brødefulde Moder«. Brødefulde,
angrende, sort-skurkagtige, mørkt hævnrugende er alle disse lystige,
lette, dansende Figurer bievne i dette Stykke. Sagen er:
Beau-marchais er bleven gammel og havde i Mellemtiden mellem »Figaros
Bryllup« og »Den brødefulde Moder« lidt saa store Skibbrud paa
sin ævenlyrlige Livsfart, at hans gode Humør er blevet havareret.
Saa havde han en Regning at afgøre med sin Kontraparts
nær-gaaende Advokat i en af sine utalfige Processer, Bergasse, som
han i Komedien (eller Tragedien) »La mere coupable« kalder
Begéarss. Han er ikke behændig sat ind.
Som Poet staar altsaa Beaumarchais med ikkun to udmærkede
Teaterstykker. De var tilstrækkelige til at sikre ham Berømmelse.
Deres overstrømmende Lune inspirerede to Tonekunstnere som
Mozart og Rossini til at sætte dem om i Musik. Alverden véd,
at del blev to af Tonekunstens Mesterværker.
Nu sidder Beaumarchais og troner i Busteform i det lange
til Tilskuerfoyeren stødende Galeri i Théåtre frangais, i samme
Rum, hvor George Sand grundende troner i Baggrunden i
Statueform, alvorsfuld som en pythisk Præstinde eller Profetinde. Tæt
ved Alfred de Mussets lange, fine Ansigt med Helskæg og Polkahaar
ses Beaumarchais’s, kort fint, med lille krum Næse, høj
tilbagefaldende Pande, kløftet Hage, med det korte, katteagtige
Kæbeparti, med den lidt sammenpressede Mund, som ligner afdøde
Professor Clausens.
Hans to Komedier har givet ham Plads i Frankrigs dramatiske
Pantheon.
Han ser elegant ud trods nogen Marquis, denne
Urmagersøn og Urmagersvend fra Rue Saint Denis; han ser ud, som var
han født til at bære Broderiet langs Kjolens Rande og det uendelig
fine Kniplingskalvekrøs.
Den yngre Coquelin spillede Figaro. Denne Skuespiller har
muligvis været tynget af sin Broders Berømmelse. Det maa heller
ikke være let at være Constant Coquelins Broder. Man véd i
København, at den ældre Broder ikke er nogen Skønhed; den
yngre er det endnu mindre. Den ældre Coquelins Fysiognomi
har noget kort sammentrængt, den yngre Broders meget lignende
Træk er ligesom trukne ud i Længde og Brede, og det forskønner
dem ikke. Han vilde ikke være sin Broders Kopi, han har øjensynlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
