Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - J. L.: Johan Monrads Selvbiografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
altid for mig. Jeg kan intet nok forundre mig over den
sær Naade, den gode Gud altid havt for mig å part,
derfor skriver jeg dette.––––––-Naar jeg kom, saa lukte jeg
mig inde, indtil jeg Tingede, og havde ingen Selskab uden mig
selv og mine egne Tanker, og al Verdens Selskab havde ikke
kunnet fournere mig saadan fornøjelig Omgængelse som min egen
enlige Person og Tanker, naar jeg vidste, der var ingen nær.« —
Med det, han kalder »Tanker«, mener han naturligvis det, vi
vilde kalde »Fantasier«.
Enhver ser let, at Forskellen, saa stor den end er, alene
angaar de to Personers højst forskellige Individualiteter, deres
Temperament og deres Livs Tilskikkelser, men at derimod selve
den religiøse Synsmaade er aldeles den samme hos begge.
Allerede i det udvortes er der overensstemmende konventionelle
Manerer og Udtryksmaader; naar de f. Eks. begge indlede deres
Memoirer med en Betragtning af Guds Godhed imod dem, saa
mærker man deri noget, som ansaas for at høre sig til ved den
Slags Meddelelser, hvilket naturligvis ikke forhindrer, at det kan
være oprigtig ment. Men ogsaa deres egentlige Tro, som var
gaaet dem over i Kød og Blod, og var blevet dem til en anden
Natur, er den selv samme. Det er her som hist det enkelte Jegs
Tro paa Guds specielle Forsyn, hans Naade mod mig fremfor
mod andre Mennesker, eller endog til Skade for andre
Mennesker, for saa vidt som de staa mig og mine
Interesser imod.
Denne Tro er jo slet ikke andet end den uopdragne
Selviskhed, som giver sig en uendelig Bekræftelse og gør en
Evigheds-Fortjæneste ud af sig ved at gøre Paastand paa en speciel Alliance
med en almægtig Verdensstyrelse. Den er blind som Lidenskaben
og blottet for al Refleksion. Den bygger paa en aldeles umiddelbar
og naiv Forudsætning om, at Gud er partisk for mig i samme
Grad som jeg er partisk for mig selv. Indlod den sig paa at se
Tingene fra Medmenneskenes Standpunkt, vilde den idelig løbe
Panden mod den logiske Vanskelighed, at end ikke Almagten paa
én Gang kan foretrække den ene for den anden og den anden for
den ene: det vilde gaa som med den uheldige franske Minister,
om hvem lians Kollega, den gamle Dufaure, hovedrystende sagde:
il préftre tout le monde. Ved denne Tro isoleres Individet i sin
egen Egoisme og et virkeligt Samfundsliv forhindres, idet Troen
leder bort fra Jeg’ets Anerkendelse af Næstens lige Ret med mig
Tilskueren. 1888. 00
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
