Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Docent Cl. Wilkens: Georg Brandes som literær Kritiker. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og giver dem Udtryk i dette ejendommelige Værk. Livssyn og
Livsinteresser, Følelse, Stemning og Temperament, Valg afÆmne,
Motiver, Typer og Karakterer förstaas kun ud fra denne bestemte,
ogsaa af Tiden, Folket og Racen bestemte Aand. At forstaa
denne er dybest at forstaa Værket. Men det er vanskeligt.
Enhver Psykolog ved, at Ævnen dertil er en af de sjældneste og
største Gaver; i sin ejendommelige Forbindelse af Videnskab og
Kunst, kræver den en egen Forbindelse af en Kritiker, en
Psykolog og en Digter.
Jeg kan belyse Fordringen paa den psykologiske Kritik paa
en anden Maade. I Tillæget til Scherers nylig udkomne Poetik’),
hvor hans forskellige Udkast til Forelæsninger findes, er der
ogsaa et, der gaar paa den literære Kritik. Det lyder saaledes:
Analyse og Syntese af et enkelt Værk (f. Eks. Vilhelm Meister).
1. Ydre Tilblivelseshistorie.
2. Stof.
3. Form.
4. Indre Oprindelseshistorie; Kavsalitet, hvorfor Værket
maatte blive som det blev.
5. Dets Virkning, a. paa de nydende, b. paa den
frem-bringende.
Med Hensyn til Stoffet behandler Scherer i sin Poetik: de
tre Verdener (den fysiske, den indre-sædelige og Fantasiens, Anelsens,
Skæbnens Verden); den almindelige Motivlære, en Klassifikation
af de forskellige Motiver; Forviklings-Figurerne; de forskellige
Klasser af Virkninger (behagelige: alvorlige og komiske,
ubehagelige). Ved indre Form forstaar han den karakteristiske Opfattelse
af det engang valgte Stof og den derved bestemte objektive
(naturalistiske, realistiske, idealistiske) eller subjektive
(humoristiske, satiriske, elegiske, idylliske) Behandling. Under den ydre
Form behandler han 1. Fremstillingens Grundformer (A. Direkte
og indirekte Fremstilling. B. Fiktioner. G. Læren om Tegnene.
D. Talens Arter). 2. Digtarterne. 3. Komposition. 4. Sprog.
5. Metrik.
Jeg ser ikke rettere, end at der her er givet en fuldstændig
Disposition til en omfattende literær Kritik. Det fortræffelige er,
at det her klart er hævdet som en væsentlig Side ved Kritiken at
naa til den indre Oprindelseshistorie. Enhver ved fra Literatur-
’) Vilhelm Scherer: Poetik. Berlin 1888. S. 279.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
