Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Docent Cl. Wilkens: Georg Brandes som literær Kritiker. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
historien, hvor lidet denne Fordring er sket Fyldest, man har i
Almindelighed holdt sig til de tre første Punkter, og det 3die har
som oftest endda været Stedbarn. Nu vil det let ses, at det 4de
Punkt, der indeholder Fordringen paa den psykologiske Kritik, i
Virkeligheden bliver Centralpunktet. I den ligger Nøglen til
For-staaelsen af Valget af Stof og Motiv, helt igennem til Forstaaelsen
af den indre Form og dybere set ogsaa til den ydre, til
Virkningen osv. Den psykologiske Kritik bliver det Lyspunkt, ud fra
hvilken den rette Forstaaelse af det hele naas.
. Man har fremhævet den Fare ved den psykologiske
Metode, at den saa let bliver subjektiv, individuel. Det er sandt,
det kan vanskeligt undgaas, naar Talen er om at bedømme de
dybeste Rørelser i en menneskelig Aand. Vel fører ogsaa denne
Bedømmelse sine Bevissteder med sig; her er altsaa noget, der
kan kontrolleres, men det maa indrømmes, at der ikke her kan
blive Tale om Almengyldighed eller stræng videnskabelig Evidens;
lysende, slaaende Gisninger og stærke Sandsynligheder vil her
være det højeste, der kan naas. Men naar dette nu er Vejen til
denne væsentlige og nødvendige Side af Kritiken, til denne vel
ikke den eneste, men den højeste Art af Kritik? Skulde vi saa
opgive den, fordi Vejen er farlig? Fordi Videnskaben giver sine
bedste Resultater, hvor den staar overfor det elementære, det
der eksakt kan udmaales, beregnes og kontrolleres, opgiver man
derfor at søge at forstaa det sammensatte, selv om dette er saa
uendelig indviklet som Geniet? Ere disse lysende Gisninger og
stærke Sandsynligheder her det højeste, der kan naas, saa er det
det Lys, der her kan faas, og den, der her har Vidjegrenen i
sin Haand, er en Lysbringer og en Varmebringer.
I denne psykologiske Kritik har Dr. Brandes sin Styrke
som Literaturhistoriker. Der kan gøres Indvendinger mod hans
Behandling af det almenhistoriske. Den fine Sans for det
individuelle, Dr. B.’s herskende Ævne, den er jo, som Vodskov
bemærker, i og for sig indifferent mod det almenhistoriske og vil
ikke umiddelbart værge sig mod en nok saa forrygende
Systematik. Man kan savne de bestemte afsluttende Resultater eller
Formuleringer af Resultaterne, det didaktiske, og det gaar her
som med Carlyles Revolutionshistorie, at det er ganske nyttigt
først i en literaturhistorisk Haandbog at læse en Fremstilling af
de Forfattere, Br. karakteriserer. Men har man gjort dette og
saa læser Brandes, hvor langt rigere finder man da ikke hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
