- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
894

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Docent Cl. Wilkens: Georg Brandes som literær Kritiker. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Er man altsaa med mig enig om den psykologisk-æstetiske
kritiske Metodes Betydning, forstaar man den ejendommelige
Maade, hvorpaa Br. har omformet den og indrømmer man hans
Talent i Brugen af den, maa man følgelig ogsaa indrømme hans
store Betydning for nordisk Kritik. Det er den første
Retfærdighedshandling, der maa vises ham. Og med det samme
bliver der Lejlighed til at vise ham Billighed paa en anden
Maade: lige overfor de stadigt tilbagevendende Anklager for

utilladelige Laan.

Dr. Brandes’ Hoved betydning ligger i Anvendelsen af den
nye Metode paa et stort og omfattende literært Stof. Vi maa
her først skelne mellem to Omraader, hvorpaa Metoden er anvendt
af Brandes. I. det, hvorpaa den aldeles ikke tidligere har været
anvendt for det 19de Aarhundredes Vedkommende (Norden,
Tyskland) og II. det, hvorpaa den tidligere har været anvendt (særlig
Frankrig, til Dels England). Paa det første Omraade maa den
nye Metodes Kritiker selvfølgelig være fuldstændig original. Paa
det andet kan han laane og benytte en hel Del, der er givet ved
Metodens Anvendelse; det vilde ikke blot være hans Ret, men
ogsaa hans Pligt. At kræve at enhver Literaturhistoriker
overalt skal aabenbare et nyt Syn, er et farligt Princip, der
forvandler Literaturhistorien til et liturært Fantasteri, til et
spekulativt Væv og videnskabeligt stiller den for lavt. Man behøver ikke
at kende meget til den voluminøse Shakespeare-Literatur for at
vide, hvilket Væv af Taabelighed denne Lyst til at vise sig
original, til at have et eget Syn og finde paa noget noch nicht
dagewesenes har fremtryllet — en Augiasstald af løse Indfald og
vilde Hypoteser, som den sunde Fornufts naturlige Kraft senere
har sit Hyre med at rense. Er der i Literaturhistorien noget af
Videnskab, saa maa den dog efterhaanden naa visse
almengyldige Resultater, der ikke kunne ændres uden Taabelighed.
Som ved al Videnskab maa den ene her bygge paa den anden
og vise sin Kritik ved at vælge de bedste Kilder, og der kan da
her blive Tale om mere eller mindre fuldstændig Kildeangivelse.

Med Hensyn til det første Omraade (I) maa der atter
skelnes mellem to Grupper: A. de Forfattere, der enten ikke

eller kun temmelig overfladisk eller kortfattet og spredt have
været literaturhistorisk behandlede. Her hen høre en hel Del af de
danske Digtere i det 19de Aarh., som Dr. Brandes har behandlet,
og hans Fortjæneste og Originalitet er her indlysende. I den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0904.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free