Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Docent Cl. Wilkens: Georg Brandes som literær Kritiker. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gruppe af B.’s Skrifter, der dannes af hans Karakteristiker af
danske og nordiske Forfattere ere netop de, der tegne vore ældre
Forfattere: Henrik Hertz og Aarestrup (i »Æstetiske Studier«),
Rahbek, H. G. Andersen, Goldschmidt (i »Kritiker og Portræter«),
Hauch, Bødtcher, Chr. Winther og Paludan-Muller (i »Danske
Digtere«) og Schack-Staffeldt (i »Mennesker og Værker«, hvor
ogsaa den fine Skildring »Goethe og Danmark« findes) netop de,
der ved skarpsindig Analyse, fin og kærlig Forstaaelse og
aand-fulde Sammenligninger ville staa som noget af det bedste, dansk
Literaturkritik ejer.
Den anden Gruppe (B.) udgøres af de Forfattere, der have
faaet en mer eller mindre fuldstændig literaturhistorisk
Bearbejdelse (den tyske Romantik f. Eks.). Her vil Brandes selvfølgelig
kunne og maatte benytte en hel Del: ikke blot historiske Fakta, der
ikke lade sig opfinde, men ogsaa med Hensyn til Syn,
Karakteristik og Opfattelse, Fremstilling af Hovedindhold og Kritik,
Paa-visning af gensidig Paavirkning og Slægtskab. Jeg viser nu her
min videnskabelige Dannelse og Kritik ved at vælge mine Kilder;
nogle af disse ere Hovedværker, der maa benyttes af alle, og
selvfølgelig opdager jeg her meget, der er saa set, saa objektivt
slaaende sandt, at jeg, naar jeg har læst Værkerne og korrigeret
min Kilde ved Selvsyn — i hvert Fald paa alle vigtige Punkter
— snart opdager, at jeg intet væsentligt har at ændre: jeg
benytter da min Kilde og citerer den. Men det maa heller ikke
overses, at jeg kan benytte meget, som jeg ikke behøver at
citere: meget af Syn paa en Karakter, en Forfatters
Ejendommelighed osv. er jo efterhaanden funden af flere eller
springer umiddelbart i Øjnene og er blevet Almeneje, og
her behøver jeg ikke at citere. Giver jeg saaledes f. Eks. en
almindelig kortfattet Fremstilling af Kants Filosofi, saa er det meget
rimeligt, at denne i Udviklingsgang, ja selv i en hel Del
Sætninger i saa høj Grad ligner andre korte Fremstillinger, at et
barnligt Gemyt let vilde opdage, at det var Plagiat af en eller
anden Fremstilling, indtil han i en modnere Alder saa, at det
nok egentlig saa maatte være Plagiat efter hundrede, og saa
maaske ikke noget rigtigt Plagiat, men kantisk Almeneje. Og
som i Filosofien, saaledes i Literaturhistorien, hvis der er noget
af Videnskab i den.
Hovedsagen er imidlertid, at naar jeg anvender en ny
ejendommelig, værdifuld Metode paa et tidligere literært behandlet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
