Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Docent Cl. Wilkens: Georg Brandes som literær Kritiker. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det. Sagen er jo den, man tilgiver en Digter alt; han kan gøre
de sælsomste Kabrioler, og over det fortræffelige, der fængsler
én, glemmer man det frastødende; man venter her mest
Følelsesliv og tilgiver den stærke Følelses Udskejelser. En Kritiker
derimod tilgiver man intet, man venter hos ham den klare
Bevidsthed, Videnskabens Kulde. Man har ikke ret Øje for, at en
Kritiker af denne Natur baade maa være Videnskabsmand og digterisk
Naturel, at hans Værdi er medbetinget ved hans Sjæls
Beslægtet-hed med Digteren, og at man for at være ærlig mod ham maatte
forholde sig paa en noget lignende Maade som overfor Digteren
og tilgive ham de Synder, som netop skyldes de samme
Ejendommeligheder, der have gjort ham det muligt at frembringe det
betydningsfulde og herlige.
Man maa hos Brandes som ofte hos Digteren skelne
mellem det centrale og det periferiske. Den besynderlige
Dobbelthed , som gaar gennem Br.’s Rapport til sin Tid, stammer
derfra. Medens han i sine tidligste Produktioner lagde sin
herskende Ævne for Dagen, om end endnu ikke i saa stor Stil og ikke
saaledes støttet af hans sammenlignende Literaturbetragtning,
traadte ved Siden af dette, der endogsaa syntes noget
tilbagetrængt, det periferiske stærkt frem i »Emigrantlileraturen«. Fra de
første Bind af »Hovedstrømningerne« arbejdede han sig
efter-haanden frem til en fyldig, overskuende, mere systematisk og mere
videnskabelig Holdning, i hvilken hans Styrke: Blikket for det
æstetisk-psykologiske og for sammenlignende psykologisk
Literaturbetragtning traadte renere og ædlere frem. Men samtidig hengav
han sig i tilspidsede Forord, i Dagbladsartikler osv. til hint
polemiske, ensidige, æggende, tirrende, uvidenskabelige, — en
Følge af hans stemningsfulde, lidenskabelige, sensible, digteriske,
kvindelige Sjæl — og Virkningen af hvad han havde ydet af
stort og godt forstod han at svække ved smaa ubetydelige
Handlinger i et lille Land, hvis dannede Ftertal ikke sjælden har den
Egenskab at dømme en Mand lige saa fuldstændig efter en
Bladartikel, der er skreven i en Time, som efter et Værk, der har
kostet ham Aar. Som det ofte gaar Mænd, der livligt og
banebrydende kaste sig ind i Tidens Gæring, saaledes er det gaaet
Brandes: over det smaa og periferiske glemte Modstanderne det
store og centrale, og denne Ubillighed fik et Skær af Ret ved
mange af hans Tilhængeres Holdning, idet disse netop hyldede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
