Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Kontorchef M. Rubin: Engifte og Mangegifte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Side søge Børneavlen indenfor Ægteskaberne begrænset. Dette
Standpunkt maa tages rent og klart og lægges praktisk til rette. Men
det skal straks tilføjes, at saa brydsom er den Verden, vi lever i,
at man intet faar gratis. Det frivillige Maadehold i Ægteskabet
vil være sjældent, og de Palliativer, der i øvrigt maatte frembyde
sig, anses, ikke helt med Urette, for i flere Henseender at kunne
være af forurenende Natur. Den begrænsede Børneavl kan, som
sagt, ogsaa give Anledning til en vis blødagtig Egoisme. Men
den ubegrænsede giver utvivlsomt Anledning til ubodelig Ulykke
og Elendighed, lige sørgelig for Individet og hæmmende for
Samfundets Kultur og Fremskridt. Derfor maa den første foretrækkes.
Der er jo imidlertid Folk, der ikke vil indlade sig paa i en
ung Alder at stifte Ægteskab og begrænse sig i Børneavlen og
heller ikke vil indlade sig i frie Forbindelser, hvilende paa Erotik,
(hvad der — om de faar Børn eller ikke — set i denne
Sammenhæng falder sammen med Ægteskabet), der er Folk, som, efter
skuffede Kærlighedsforhaabninger, ikke vil indgaa noget
Konveniens-ægteskab, og der er endelig Folk, for hvem baade Ægteskabets
og den frie Forbindelses Ramme synes for snæver, og som føler
Trang til at sprænge den. Og alle disse vil tilfredsstille deres
Sandsebegær.
Man kommer herved ind paa de Forhold, man vel er mest
enig om at henføre under Utugtens Begreb, den kønslige
Forbindelse, hverken adlet af Erotiken eller af den ægteskabdige
Forbindelse og Tradition. Dog skal det erindres, at Skalaen er
stor og Nuancerne mangfoldige, vanskeligt vil det tit være at
sige, hvor der spiller Erotik ind med, og hvor ikke, vanskeligt tit
at afgrænse, hvor den ideelle Berettigelse hører op.
Gaar vi imidlertid ud fra, at vi har at gøre med den rent
korporlige Kønsforbindelse, hvilken en stor Del af Menneskeheden
mener sig henvist til, da er Spørgsmaalet, om der for alle don,
der med større eller mindre Ret ikke indgaar faste Forbindelser,
er nogen Ret til legemlig kønslig Omgang. Man kan herom nøjes
med at sige, at paa Grund af Driftens umaadelige Omfang og paa
Grund af den tusendfoldige Maade, den giver sig Udslag paa, er
der i hvert Fald al mulig Anledning til ved moralske Midler —
ligefra den tidligste Opdragelse indtil den fuldmodne Alder — at
søge denne Drift som alle andre Drifter behersket Det er
barnligt at sammenligne den seksuelle Drift med Drankerlidenskab, at
sammenligne den Drift, der er Menneskets vældigste, den til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
