- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
916

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Kontorchef M. Rubin: Engifte og Mangegifte

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

mit Skøn, kun kunne gøres paa Basis af en forskruet Opfattelse
af Forholdene.

Men det sædelige Lighedskrav, der fordrer samme
Sædelighedsgrad af Manden som af Kvinden, mangler heller ikke sin Forskruelse.
Ti ganske vist er der, som sagt, al Opfordring til ikke at
opmuntre, men tvært imod at søge at begrænse den korporlige
Drift.-Men tager man for det første Sagen rent aktuelt, giver i hvert
Fald den mandlige Opdragelse Manden langt større Fristelser end
Kvinden, hvilke da først maatte fjærnes. Men ogsaa set i al
Almindelighed har det urgamle Krav paa større Renhed hos
Kvinden end hos Manden troligvis sin Rod i den feminine
Passivitet, der endog jævnlig bliver til en heftig Afværgen, og som
vi træffer hos alle Væsener, i Modsætning til den angribende
Rolle paa den masculine Side. Allerede herved synes det
sædelige Lighedskrav nemt at kunne blive et Ulighedskrav. Og
dernæst har den større Fordring til Kvindens Renhed utvivlsomt
sin Rod i det større Ansvar, der fra Naturens Side er lagt paa
Moderen. For Kvinden medtager Svangerskabet, Fødslen og
Die-givningen halvandet til to Aar, intet Under derfor, at Kvinden,
hvis Individualitet er langt stærkere engageret end Mandens i
Følgerne af den kønslige Proces, ogsaa er og altid har maattet
være den mere varsomme. Alt dette forsvarer ikke mandlige
Udskejelser, udelukker ikke heller Fremholdelsen af et Ideal, men det
tager Afstand fra den praktiske Opstillelse af et Krav, der i for
ringe en Grad har spurgt det omgivende Naturliv til Raads, og der
meget let kunde komme i betænkelig Familje med sin Modsætning.

Men, vil man sige, naar Kvinderne skal være mere rene
end Mændene, hvor skal disse da faa Objekterne for deres, om
ikke berettigede, saa dog mindre uberettigede Udskejelser? Skal
der gives Kvinder, som er udvalgte til dette Brug, og er det
altsaa heri Prostitutionens Skændighed skal søge sin Begrundelse?

Da dette Prostitutionsspørgsmaal paa den underligste Maade
er bleven sammenfiltret med >Sædelighedsspørgsmaalet«, vil det
være paa sin Plads at ofre det nogle særlige Bemærkninger.

Ved den nys anførte — i vor Tid meget almindelige —
Sofisme, gaar man aabenbart ud fra, at Historien om Potifars
Hustru er et Sagn, og at hvis Mændene blot var rene, vilde
Kvinderne ogsaa stedse være det. Men dette er en Overdrivelse. Man
kan glæde sig over den ringere seksuelle Udskejelse hos Kvinder
end hos Mænd — og ville fastholde den —, men man behøver

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0926.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free