Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Kontorchef M. Rubin: Engifte og Mangegifte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da der ikke er det fjærneste i Vejen for, at en Person kan
være gift med mange forskellige, kun den ene efter den anden,
— her i Landet indgaar ca. 150 Personer aarlig tredje, ja en
halv Snes Personer aarlig fjærde Gang Ægteskab (af i alt noget
over 15,000 Ægteskaber om Aaret) — saa kan der, i hvert Fald
paa Dansk, ikke være anden Mening med den polemiske Titel
»Engifte og Mangegifte* end Giftermaal med én ad Gangen i
Modsætning til Giftermaal med mange ad Gangen. Og da man
nu ikke kan være gift med mange ad Gangen, saa betyder Navnet
altsaa Modsætningen mellem Monogami og Parring i Flæng, ja
Modsætningen imellem en hvilken som helst fast Forbindelse mellem
en Mand og en Kvinde og den tøjlesløse Utugt.
Det er ved at stille Problemer paa denne Maade, man gør
sig sin Opgave let, men man naar da heller ikke langt med
Løsningen, eftersom Modstanderne vil erklære — og de fleste med Rette,
— at Sagen ikke kommer dem ved, det var ikke det, de talte om.
Den Mand, der forfægter Berettigelsen af, at en Mand og en Kvinde,
der elsker hinanden, hengiver sig til hinanden, interesserer sig ikke
for en Udvikling af, at han ikke maa være bestialsk ved et
Pølsegilde, og at en saadan Bestialitet strider imod Historiens
Udviklingsgang og mod Moralen, foruden at den fremkalder og forplanter
væmmelige Sygdomme.
Hvor meget genialsk der end dernæst kan være i Foredraget
— og som Foredrag skal det jo have gjort overmaade megen Lykke
det halve Norden over — saa gør det i alle Enkeltheder for løst
et Indtryk.
»Se på det historiske lob!« hedder det i Bogens
Centralafsnit. »Endnu på Harald Haarfagres lid kunde mægtige mænd
liave flere ligestillede hustruer. Efter at dette havde slut, finder
vi frillesønnen ligeberettiget til tronen omkaps med hustruens. Så
blev også dette umuligt; men ned i det sekstende, ja syttende
hundreår træffer vi husbønder, endog præster, ikke uvillige til at
låne deres døtre til en rejsende konge eller anden stormand. Også
det blev umuligt; men hvad som foregik ved gilder, når folk blev
fulle, og især efter (f. eks. ved de berygtede pølselag) behøver jeg
alene at minde om. Endelig blev også dette bedre; men sæderne
i forrige hundreår og i de første år af vort gjorde endnu adskilligt
tilladt, som idag vilde sætte samfundet i oprør«.
Er det nu ikke et besynderligt historisk Apercu! Fra Harald
Haarfagres Medhustruer til Pølselagene i vore Bedsteforældres Tid.
62*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
