Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Kontorchef M. Rubin: Engifte og Mangegifte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det er i det hele tvivlsomt, om de Former,
Sædeligheds-debatten kom ind i, var de heldigste. Spørgsmaalet er saa vanskeligt
og saa mangeartet og saa lidet bearbejdet for den offentlige Debat
— endog saaledes, at man jævnlig er i Uvished om, hvad der
tør bydes det læsende Publikum —, at det maaske havde været
tjænligst, om det en Tid lang kun var bleven gjort til Genstand for
den indirekte Diskussion, der giver sig Udtryk gennem Skønliteratur,
æstetiske Anmældelser og literære Revuer.
En direkte Forhandling om Samfundets Sædelighed, tit
baseret paa højst forskellige Livsanskuelser, faar ved sit Misforhold
mellem Maal og Midler endogsaa af og til et humoristisk Præg
— eftersom jo ogsaa »Sædeligheden« i høj Grad er et Liv og
ikke blot en Lære —, og opnaar nu og da et modsat Resultat
af det tilsigtede. Er imidlertid en saadan Debat allerede
fremkommen, da maa der stilles som Fordring til Deltagelse deri, at
man saa klart som muligt siger, hvad man mener, ikke argumenterer
i Øst, hvor der spørges i Vest, og ikke holder Diskussionen
udenfor de store praktiske Spørgsmaal, hvad der paa dette Omraade
gør Kampen til en Batalje i Luften. Ti Kapiteloverskrifter er
ikke nok, det er Kapitlernes materielle Indhold det kommer an paa.
––-Saaledes er det at opstille Regler for andre, og ikke
selv kunne følge dem. Naar jeg alligevel er fremkommet med
nærværende Opsats, da er det som et Forsøg paa at trække
Hovedlinjerne i det foreliggende Spørgsmaal op, hvad jeg synes,
blandt det meget, der er fremkommet, har været Forfatterne mindre
magtpaaliggende. Dernæst et Forsøg paa i stærkere Grad at
betone de praktiske Konsekvenser af den konservative Opfattelse,
end det forekommer mig hidtil er sket, navnlig ogsaa i Betragtning
af, at behandler man allerede et Samfundsspørgsmaal som det
foreliggende direkte, maa det erindres, at det jo ikke blot
vedrører de stridende Literaters Samfund paa begge Sider, men ogsaa
og maaske nok saa meget det Samfund, der »schreit — es will
sich ernåhren, Kinder zeugen und die nähren so gut es vermag«.
Endelig et Forsøg paa ved Hjælp af nogle kritiske Strejflys at
varsko overfor en Fortsættelse af Stikordsdiskussionen, der har
forplumret den førte Debat saameget uden at tilføre den noget
frugtbart Stof (hvad der ikke udelukker, at Debattørernes
personlige Kredit kan have haft stor Betydning for deres Sag, blot
ved at de gav deres Navn til).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
