Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Læge Th. Sørensen: Staten og Arbejderforsikringen. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mellem dem dog en hel Del mere paalideligt, hvorfor der nok tør
tillægges den betydelige Forskel, som Overslaget udviser, nogen
Vægt. ___________________
Allerede tidligere i denne Afhandling er det forsøgt, i Korthed
at motivere den Foranstaltning, at Arbejdernes Forsikring
mod Følgerne af Ulykkestilfælde under Arbejde gøres
ved Lov til en tvungen Sag for Arbejdsgiverne i de Erhverv, der
maa betegnes som mere eller mindre farlige. Hvad dér er anført,
skal jeg ikke komme tilbage til. Kun skal bemærkes, hvad man
maaske vil have lagt Mærke til, at Motiveringen gik ud fra en
Forsørgelsespligt, der paa dette specielle Omraade tillægges
Arbejdsgiveren, og hvis Udførelse fæstnes gennem en af Staten ordnet
Tvangsforsikring. Dette er i Overensstemmelse med den Tankegang,
der har ligget til Grund for Tysklands sidste Reform paa dette
Gebet1)-
Men hvorfor ikke i Stedet tage sit Udgangspunkt fra
Arbejdsgiverens privatretlige Erstatningspligt, naar man i Anledning af
Ulykkestilfældene under Arbejde vil sætte vor Lovgivning i
Bevægelse? Fordi de i Udlandet gjorte praktiske Erfaringer, nemlig
ved den tyske Haftpflichtgesetz og enkelte andre Landes tilsvarende
Love, have vist, at man derved kommer ind paa en Vej, der har
sine store og, som det synes, uundgaaelige Mangler. Ifølge almindelige
Retsbegreber kan Erstatningspligten jo ikke komme til at omfatte
de Ulykkestilfælde under Arbejde, der hidrøre fra Arbejderens egen
Uforsigtighed. Det samme turde gælde om dem, der ere rent
hændelige — o: som ikke lade sig henføre til nogen bestemt Persons
Skyld, men muligvis bero paa en Naturbegivenhed.
Erstatningspligten vil nærmest kun indtræde ved de Ulykkestilfælde, der
skyldes Forsømmelse fra Arbejdsgiverens eller hans Repræsentants
Side, a: ved mangelfuld Tilstand af Driftsgenstande eller Fejl i
Driften. Idet nu det paagældende Udgangspunkt medfører, at det
i hvert enkelt Tilfælde maa afgøres, hvor Skylden for
Ulykkestilfældet hviler, indfinder sig visse Misligheder. Disse undgaas ikke,
paa hvem end Bevisbyrden lægges, enten det bliver paa
Arbejdsgiveren eller Arbejderen. Dels gør der sig nemlig som oftest flere
*) Jfr. den afSchovelin udarbejdede .Fremstilling af Udlandets Reformforsøg
med Hensyn til Sikring af Arbejderne mod Følgerne af Ulykkestilfælde
under Arbejde*.
Tilskueren. 1888. 63
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
