Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Læge Th. Sørensen: Staten og Arbejderforsikringen. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forskellige Aarsagsmomenter gældende ved et Ulykkestilfælde, saa
at det kan være vanskelig nok at træffe en retfærdig Afgørelse,
og dels vil det under enhver Omstændighed give Anledning til en
Række Processer. Denne Vej fører da let til en Forværrelse af
Forholdet mellem Arbejder og Arbejdsgiver, medens man tilsigtede
det modsatte Resultat. Hvad mere er, den fører med Nødvendighed
til, at Arbejderen hyppig staar tomhændet efter Katastrofen, særlig
naar Bevisbyrden paalægges ham. Man kan maaske bedst faa et
Indtryk heraf ved at se, hvor sjældent Arbejdsgiveren kan idømmes
Erstatning, selv naar Bevisbyrden hviler paa denne, som Tilfældet
er f. Eks. i Schweiz. Efter Schowelin skulde det fremgaa af den
schweiziske Statistik, at »af 100 Ulykkestilfælde kunde
gennemsnitlig kun 12 henføres til Arbejdsgiverens Skyld; de 68 laa i
Arbejdet selv og maatte tilskrives Tilfældet eller vis major (ydre
Naturbegivenhed), og 20 lod sig udlede fra Arbejderens egen
Uforsigtighed«.
At den midterste Kategori af Ulykkestilfælde, der omfatter
henimod 70°/o, falder over paa Arbejderens Konto, har man navnlig
Vanskelighed ved at forsone sig med. Det er derfor heller ikke
uforklarligt, om der er Antydning til, at man ogsaa i andre Lande
end i Tyskland drages henimod at tage sit Udgangspunkt fra
Forsørgelsespligten i Stedet for, som hidtil, fra Erstatningspligten.
Vi skulle ikke ved denne Lejlighed komme ind paa, hvorledes
en saadan Tvangsforsikring hensigtsmæssigst turde være at ordne.
Det vilde føre ud over Afhandlingens Plan at undersøge: i hvilke
Erhverv Arbejdsgiverne skulde være forsikringspligtige; hvilke af
deres lønnede Medhjælpere de da havde at forsikre; hvor stor
Pengeunderstøttelsen, der var Genstand for Forsikring, rettest burde
være o. s. v. Kun et Punkt skal nærmere omtales. Mon det ikke
var at forelrække, om Understøttelsen kun indtraadte ved
Arbejderens Død, fremkaldt ved et Ulykkestilfælde under Arbejde —
her altsaa til de efterladte —, samt naar Arbejderen paa denne
Maade blev Invalid, det vil sige, at hans Arbejdsævne vedvarende
forringedes eller gik tabt? De Ulykkestilfælde, der ikke bevirke
Død eller Invaliditet, skulde altsaa være Arbejdsgiveren
uvedkommende1).
>) Paa dette Punkt — ligesom ogsaa vedrørende den omtalte Begrænsning
af Statstilskudet til de anerkendte Sygekasser, nemlig at dette bortfalder
for de ugifte mandlige Medlemmers Vedkommende — skiller jeg mig 61
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
