Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Læge Th. Sørensen: Staten og Arbejderforsikringen. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ved Lægeattest — ligegyldig Tidspunktet. Den maatte helst være
aarlig, og kun undtagelsesvis kunne substitueres ved en Pengesum
en Gang for alle. Overfor de øvrige Ulykkestilfælde blev det
Arbejderens egen Sag at klare sig — ved at være Medlem af en
Sygekasse eller ikke. Er han Medlem af en Sygekasse, bliver det
let nok for ham, ti saa bærer den Følgerne. Med eventuelt Tilskud
fra det offentlige til de anerkendte Sygekasser, forudsættes det
muligt for alle Arbejdere at være Medlem af en saadan, eller dog
muligt for den overvejende Del af dem.
Man kunde bemærke, at en Arbejder, der er i en Sygekasse,
ved denne Ordning blev i Stand til at faa Understøttelse fra to
Steder. Det vilde blandt andet indtræde, naar han ramtes af et
Ulykkestilfælde under Arbejde, ved hvilket vedvarende Forringelse
eller Tab af Arbejdsævnen lod sig konstatere tidlig. Undertiden vil
dette sidste kunne ske allerede efter nogle Ugers Forløb Fra
dette Tidspunkt skulde altsaa den af Arbejdsgiveren forsikrede
Understøttelse blive ham tildelt, medens han samtidig vedbliver at
faa Pengehjælp fra Sygekassen, saa længe Hjælp overhovedet ydes
efter dennes Love. Hertil maa svares, at Sygekasserne snart vilde
lære at forhindre de mulige Misligheder, der kunde indtræde i
Skikkelse af Fristelse til Simulation. Det var saaledes tilstrækkeligt
at optage i deres Vedtægter en Bestemmelse om, at et Medlem,
der ifølge Ulykkesforsikringsloven faar Understøttelse andensteds
fra, mister Kravet paa pekuniær Sygehjælp. En anden Sag er
det, om Faren for Misligheder tør anses for at være saa stor, at
en saadan Bestemmelse gjordes nødvendig.
Endnu en Bemærkning lod sig i denne Sammenhæng
fremsætte. Det er vedrørende Politiundersøgelsen, som maa foregaa
ved de Ulykkestilfælde, hvor der ifølge den eventuelle Lov kan
indtræde Krav paa Understøttelse. Lad være, at der bliver
An-mældelsespligt for alle Ulykkestilfælde under Arbejde, som ramme
Personer i de under Loven faldende Erhverv. Men hvorledes skal
en Politimester kunne vide i Forvejen, om et anmældt
Ulykkestilfælde er af den Art, at det kan medføre Død eller Invaliditet, og
altsaa kræver en Undersøgelse paa Stedet? Skal en saadan have
nogen Betydning, maa den jo foregaa saa snart, som muligt. Det
gaar næppe an at vente, indtil Resultatet er givet. Man kom
imidlertid nok ud over denne Vanskelighed, naar det gjordes til
Pligt, at der med Anmældelsen af ethvert Ulykkestilfælde, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
