Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Læge Th. Sørensen: Staten og Arbejderforsikringen. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fatter Understøttelse ved Død og Invaliditet som Følge af
Ulykkestilfælde under Arbejde?
For at kunne danne sig en Mening herom, maa det først
være fastslaaet, hvor stor den aarlige Understøttelse til den
tilskadekomne Arbejder eller hans efterladte skal være, samt om
Forsikringspræmien skal ansættes efter Dækningssystemet eller efter
Ligningssystemet. Ved det først nævnte blive samtlige de, Aar efter Aar
indtrædende, Udgifter, der fremkaldes ved det enkelte Aars
Ulykkestilfælde, at dække ved en Kapital en Gang for alle. Præmien maa
følgelig, til at begynde med, blive højere, end om hvert Aars Udgift
til Understøttelser var bleven lignet paa dem, der skulle bære
Omkostningerne ved Forsikringen (Ligningssystemet). Men til
Gengæld vil Præmien ved det sidste System blive stigende indtil et
vist Punkt.
Vi gaa nu ud fra,, at den Afgørelse, Lovgivningsmagten
maatte træffe desangaaende, falder sammen med de
Forudsætninger, hvorpaa en af mig i Nationaløkonomisk Tidsskrift anstillet
Beregning hviler, og skulle da anføre Resultatet af denne.1) Men
herved maa rigtignok erindres, at Beregningen ikke gør Krav paa
at give andet end Antydninger. Selv om man nemlig havde haft
til Raadighed en Statistik over Ulykkestilfælde under Arbejde, som
hvilede paa et mere omfattende Materiale, end den af mig paa
Kommissionens Foranledning udarbejdede, kræves der Oplysning
om andre Forhold, for hvis Vedkommende man for Tiden
vanskelig kan komme videre end til et Skøn.
Naar Haandværksarbejdere, industrielle Arbejdere, Daglejere
og Tjænestetyende tænkes forsikrede, skulde de Omkostninger, der
herved foraarsagedes Arbejdsgiverne, kunne ansættes for hele
Landet til c. 665,000 Kr. aarlig — under de Forudsætninger altsaa,
hvorfra der ovenfor er gaaet ud. Var kun Haandværksarbejdere
og industrielle Arbejdere forsikrede, blev de aarlige Omkostninger
c. 390,000 Kr. Spørger man om Udgiften alene for de i
Landbrugets Tjæneste staaende Arbejdere (Daglejere og Tjænestetyende),
synes denne at kunne ansættes til c. 225,000 Kr. aarlig.
’) .Statistik vedrørende Ulykkesforsikring af Arbejdere i Danmark, samt
Omkostningerne derved*. Aargangen for 1887, 4de Hæfte. Man vil ved
Hjælp af de dér foreliggende Data let kunne gøre Beregningen om,
dersom man f. Eks. finder Understøttelsen for høj — den er højere end
saa vel efter Kommissionens som efter Regeringens Forslag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
