- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
940

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Læge Th. Sørensen: Staten og Arbejderforsikringen. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hvad vi nærmest ønskede at vide, var imidlertid, hvor stor
en Udgift der kunde ventes at falde pr. Arbejdsgiver i
Hovederhvervene. Dette lader sig lettest besvare for Agerbrugets
Vedkommende. Naar man i Forhold til Hartkornet fordeler det sidst
anførte Beløb paa Gaarde med 1 Td. Hartkorn og derover, bliver
den aarlige Udgift c. 68 Øre pr. Td. Hartkorn. Ved Industri og
Haandværk synes i København den aarlige Udgift ikke at ville
overstige 0,b å 0,s pCt. af den udbetalte Arbejdsløn. Det maa
endda bemærkes, at ved denne Beregning er som forsikringspligtige
Haandværk hovedsagelig kun medtaget Bygningshaandværkener
eftersom her indtraf saa godt som alle Dødsfaldene og mindst
Halvdelen af lnvaliditetstilfældene, der overhovedet ramte
Haand-værkere.

At Procentforholdet skulde stille sig væsentlig forskellig
udenfor København, er der næppe nogen Anledning til at vente.
Resultatet gælder dog kun, for saa vidt de som forsikringspligtige
medtagne Grene af Haandværk og Industri ikke inddeles i
Fareklasser. En saadan Inddeling bør imidlertid foretages af Hensyn
til, at Faren for Ulykkestilfælde allerede efter de foreliggende
Oplysninger kan ses at være meget forskellig i de paagældende
Erhvervsgrene. Hvor højt Præmien da vilde stige i højeste
Fareklasse, er det vanskeligt paa dette Tidspunkt at danne sig en
begrundet Mening om. Det kom til at afhænge af, hvor mange
Klasser man dannede. Jo færre der blev — jo rummeligere de
altsaa gjordes —, desto lavere kunde Præmien blive i den højeste
Fareklasse.

Saa meget tør dog paa Forhaand nok siges, at
Omkostningerne ved en saaledes begrænset Ulykkesforsikring ikke ville
blive synderlig følelige for Arbejdsgiverne i de mindre farlige
Erhverv. Ikke engang, om man bestemte sig for
Dækningssystemet — hvorfra der ved den her anstillede Beregning er gaaet
ud —, og gjorde Understøttelsen nogenlunde rigelig. Men selv
i de farlige Erhverv vil Udgiften ikke komme til at afgive nogen
trykkende Byrde, naar man da ved Fastsættelsen af Fareklassernes
Antal havde det Formaal for Øje at forhindre noget saadant, uden
Hensyn til om derved nogle Arbejdsgivere kunde komme til at
betale mere, end den relative Fare ved deres Erhverv, strengt
taget, paabød.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0950.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free