- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
944

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Læge Th. Sørensen: Staten og Arbejderforsikringen. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

dennes Medlemmer, tænkte sig, at dette ikke maatte overstige
20 Kr. pr. Individ. Man vilde ikke nær naa denne Grænse,
dersom man satte den fra Vedkommendes 30te Aar begyndende
Medhjælp til at udgøre */a af det fastslaaede aarlige
Minimumsindskud, altsaa 10 Kr. Vedkommende havde da Forpligtelse til
selv at indbetale mindst 5 Kr. om Aaret.

Vi have hidtil alene beskæftiget os med den Arbejder, der
var gift før det 30te Aar. Men hvilke Betingelser vilde nu være
at opstille for den, der gifter sig efter dette Aar? Det vilde væie
i Konsekvens med den her antydede Tankegang, om den samme
Forpligtelse til at have gjort aarlige Indskud af en vis Størrelse
(mindst 15 Kr.), som paalaa den først nævnte fra det 20de til det
30te Aar, paalagdes den sidst nævnte fra det 20de Aar og indtil
Alderen, hvori Ægteskab blev indgaaet. Dog med den omtalte
Indrømmelse af at kunne indbetale det samlede Beløb under ét.
At der herved skulde blive sat en Art Præmie paa Ægteskab før
det 30te Aar, turde være en overflødig Ængstelse.

Der kunde indvendes, at ved de i det foregaaende
opstillede Betingelser for Tilskud til gifte Arbejdere, vilde der være
slaaet en Bom for alle dem, der ved den eventuelle Lovs
Ikrafttræden ikke ere ganske unge. Det blev nemlig forholdsvis
betydelige Summer, som de maatte indbetale paa én Gang til Anstalten,
uden at have haft Mulighed for at fordele dem paa en Aarrække.
Rigtigheden heraf kan ikke benægles. Men der lod sig da
indsætte den Bestemmelse, at enhver gift Arbejder, der er født
mindst 30 Aar før Lovens Ikrafttræden, havde Adgang til
Medhjælp ogsaa uden at opfylde de nævnte Betingelser. Forholdet
mellem det aarlige Tilskud og det forpligtede aarlige Indskud
maatte vel blive som for de andre (2 : 1). Derimod kunde der
maaske blive Tale om at sætte Tilskudet for dem, der var over
en vis Alder (45 Aar), til 20 Kr. i Stedet for 10 Kr.

Medhjælpen fra det offentlige synes det rettest al lade Stat
og Kommune udrede i Fællesskab, idet de sidste tør antages at
ville faa en Lettelse i deres Udgifter til Fattigvæsenet. Om
Fordelingsnormen ved det enkelte Tilskud burde være 75 pCt. fra
Statskassen og 25 pCt. fra Vedkommendes Opholdskommune, som
Flertallet af Arbejderkommissionen fra Halvfjærdserne anbefalede
ved sit Forslag, eller muligvis et andet Procentforhold, er det
vanskeligt at have nogen begrundet Mening om. Nærmest
forekommer det mig nemlig at maatte bero paa, hvor stor Lettelsen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0954.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free