Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - W. Behrend: Det kongelige Teaters Operasæson 1888—89
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det kgl. Teaters
i.
Det kgl. Teaters Operarepertoire i de forløbne Maaneder af Sæsonen
har haft en ganske ejendommelig Karakter. Ligervis som et rigt vældende
Kildespring begyndte det — med Frk. Oselios Gæsteoptræden i Carmen. Der
var de Aftener et Liv og en Energi over Operaen, som man ikke længe havde
kendt — blot det, at danske Operister sang i Carmen to Aftener efter hinanden,
var et Særsyn — og der var en levende Tilslutning og Interesse fra Publikums
Side, som tydelig nok ikke alene eller væsentligst gjaldt den norske Sangerinde,
men Operaen i Almindelighed. Men snart skrumpede Kildespringet ind til en
tarvelig lille Strøm, der møjsommelig sivede gennem Sandet, ja et Par Gange
syntes helt at forsvinde: i disse to Maaneder har Teatret kun budt paa én
Opera om Ugen — paa det foreløbige Repertoire, ti i Virkeligheden forsvandt
Operaerne undertiden i hele 14 Dage. Disse Maaneder har bidraget mægtigt
til at sløve Publikums Interesse, der var saa levende i Sæsonens første Dage:
til La Traciata med Frk. Dons’ Genoptræden, til Barberen i Sevilla var der
kun godt halft Hus. Det er jo nu bekendt nok, — og den officiøse Presse har
sørget for gentagende at drage det i Minde — at Grunden til dette travrige
Repertoire maa søges deri, at Teateret har været ihærdig, forceret maaske,
optaget af Indstuderingen af Hornemans Opera Aladdin. Derfor har ikke
blot Repertoiret været saa tyndt, men derfor har ogsaa Prøverne paa Vilhelm
TeU maattet indstilles, Mestersangerne maattet opgives, og Romeo og Julie, der
vistnok krævede et Par Prøver, kun kunnet bringes en enesle Gang frem.
Men dette, der skulde tjæne til Undskyldning, lægger det ikke paa det
aller-haandgribeligste aabenbart, hvor ynkelig det i Øjeblikket staar til med vor
Opera? Den har I <le sidste Par Sæsoner vistnok været den Kunstart, der
bragte Teatret den bedste og sikreste Indtægt; det har for en flygtig
Betragtning laget sig ud, som om denne Kunstart indtog en særlig begunstiget
Stilling ved Teatret — Dagspressens Skuespilrecensenter har mere end en
Gang klaget derover — og dog, naar man ser Sagen fra et kunstnerisk
Standpunkt, er det Operaen, som har fristet de tungeste Kaar ved vor Scene. Mere
og mere har man da ogsaa faaet Øjnene op for, at den udadtil glimrende Kaabe
ikke kan skjule det blødende Saar, der tærer paa dens Livskraft — dette
Onde, der alt har kunnet vejres i et Par Sæsoner, og som ret er bleven evident
i Aar, er, at al velovervejet, kunstnerisk Plan er vegen fra Styrelsen af
Operaen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
