- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
951

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - W. Behrend: Det kongelige Teaters Operasæson 1888—89

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dette bar da først og fremmest vist sig i, at man er slaaet ind paa
»Stjærne-systemet« og da man for Tiden ingen reelle »Stjærner« har, maatte man med
Vold og Magt poussere de to, som havde de bedste Muligheder hos Publikum,
frem til at agere Stjærner, det de til deres Dødsdag aldrig vil blive! Ja
Manglen paa kunstnerisk Plan og Klarsyn i Ledelsen, den kan man kun i
Stilhed begræde — der er ikke stort at gøre derved, det gamle Ord: den Gud
giver et Embede, giver han ogsaa Forstand, slaar jo des værre langt fra altid
til. — Om de skadelige Følger af det fulgte »Stjærnesystem«, som det jo dog
staar i enhver, i øvrigt nok saa uheldig, Styrelses Magt at ændre, derom synes
det at være Kritikens Pligt at sige et Par Ord. For en Sikkerheds Skyld maa
jeg forudskikke, at det ikke er »Stjærnerne«, man vil til Livs — sang og
spillede end Frk. Dons og Hr. Ødmann nok saa engleagtig, saa var Systemet
derfor lige forkasteligt. Passende for en Impressario for et omrejsende
Italiener-Selskab, ikke for en Kunstanstalt, et statsunderstøttet Teater.

Hvorledes er det nu for det første muligt med dette System at danne
et, jeg vil ikke sige idealt, men blot nogenlunde fornuftigt og almén interessant
Repertoire. Det er »Stjærnernes« Fortrin og Begrænsninger, der kommer til
at bestemme dettes Karaktér. Til yderligere Ulykke er vore Kvasi-Stjærners
Ævner næsten kongruente — den lettere franske og navnlig den italienske
Opera, dertil og ikke videre, Bommen er slaaet i for al »stor« Opera navnlig
for al tysk Opera (Gluck, Beethowen, Meyerbeer o. s. v.) og først og fremmest
for Wagner, og dette sidste er i Grunden det mest fortvivlende, ti i hans
Operaer dér ligger netop Spirerne, som kunde vække en hel ny, dyb og sund
Musikbegejstring hos Publikum og lokke og befrugte Sangerne ved og udenfor
Teatret. Nu gaar disse Kunstnere bogstaveligt talt for Lud og koldt Vand. Det
er blevet Mode blandt Publikum at sige, at der jo ikke eksisterer Sangere her
hjemme foruden de to »Stjærner« og ved Siden af dem nogle faa, snart talte,
Stykker; saa snildt har Teatret faaet det arrangeret, at del kan förstaas, at
der er Folk, der tror det. Men bliver Teatret ikke Svar skyldigt, naar man
spørger det, hvorfor det afskedigede Hr. Brun, den eneste Tenor, der havde
Ævne, Flid og Lyst til at løfte det »store« Repertoire? ti det mulige Svar, at
der ikke er Raad til 2 Tenorer, naar den ene skal have »Ministergage«, er
værre end intet Svar. Eller hvad skal forklare, at man afskedigede Fru
Quiding, hvis Optræden slog saa særdeles an hos Publikum, og som var den
eneste, der virkelig havde Ævner til (efter Fru Lutkens Bortgang) at fylde det
ledige Koloraturfag, andet end at der ikke var Plads til hende ved Siden af
Frk. Do ns, der jo nu ogsaa par force skal være Koloratursangerinde. Eller
har Teatret ingen Samvittighed gjort sig ved at afbryde Frk. Skytts
Kunstner-bane, eller ved at lade Fru Keller, den stemmebegavede Frk. Regine
Nielsen (og til Dels Frk. Rothe) indtage den Plads ved Operaen, som de har
gjort i de sidste Sæsoner? Ser man nu saaledes, hvordan det gaar dem, der
er eller har været ansatte ved Teatret, saa kan man begribe, at Fristelsen til
at gaa til det ikke er stor for de Sangeræmner, som opelskes udenfor det, ti at
der gives saadanne, det har man ikke Ret til at benægte; jeg skal i hvert Fald
ved flygtigt at gennemgaa Rækken af dem, der er optraadte i Koncertsalen,
f. Eks. pege paa Frk. Margrethe Petersen, der er begavet med store
Stemmemidler og ejer et varmt, musikalsk og vistnok dramatisk Naturel, og som hende
vil der sikkert altid kunne findes flere.

64*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0961.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free