Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - W. Behrend: Det kongelige Teaters Operasæson 1888—89
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forceret Indstudering; den Uro og Nervøsitet, der herskede i Orkesteret som paa
Scenen, førte endog til, at Forbindelsen mellem de to Faktorer et Par Gange
helt uhyggelig afbrødes. — Men lad ogsaa Publikum være nok saa lidet
interesseret og nok saa lidet kunstforstandigt, lad ogsaa Udførelsen være saa
mangelfuld den være vil, havde Hornemans Opera været et virkeligt, stovt
og helstøbt dramatisk Kunstværk, saa skulde det saa vist trods alt have faaet
Tilhørerne i Tale; Komponisten skulde saa nok faa dem til at glemme
Kongehus og Jubilæum for at følge hans Toner, rives med af hans Fantasis Flugt,
hans Skildringers Anskuelighed og Sandhed. At Aladdin ikke formaaede dette,
er egentlig det eneste, denne første Opførelse konstaterede. Hvor store
Skønheder man alt nu opdagede eller anede i dette Værk, navnlig i Korene og
Balletmusiken, synes det dog tvivlsomt om Aladdin bliver den Nationalopera,
vi des værre hidtil forgæves har haabet paa. Idet jeg opsætter nærmere at søge
Aarsagen hertil og idet hele at værdsætte Operaen, til jeg har haft Lejlighed
til oftere at høre den, vil jeg blot her bemærke, at jeg tror, at Aladdin
vilde være gaaet en sikrere Skæbne i Møde, om Teksten havde været et
Digterværk, som Komponisten var tvungen til at indordne sig under, i Stedet for et
tarveligt Stykværk, en Række løst sammenhæflede, til Dels meningsløse Tableauer,
som det er bleven Komponistens næsten uløselige Opgave at bygge et
Kunstværk op over.
Det vilde heller ikke være rigtig efter denne ene Opførelse at komme
ind paa en nærmere Bedømmelse af Solisternes Præstationer, — i det hele
taget var de lige saa lidt færdige som Korets; kun om Udførelsen af de 3
Hovedroller vil jeg til Slutning sige et Par Ord. — Nærmest Fuldendelsen var
Hr. Simonsen som Noureddin. Hans mægtige Røst tog sig fortrinlig ud i
dette Parti; paa enkelte Steders utilhugne Voldsomhed vil han forhaabentlig
senere slaa af. Rollen, der er den af Komponisten mest livfuldt tegnede,
ligger ogsaa efter sin dramatiske Karakter ypperligt for Hr. Simonsen — I
Gulnares forholdsvis lille Parti var det en Fornøjelse at høre Frk. Do ns. Hun
sang her af fuldt Bryst, med hele sin Stemme, blev det endog derved des
tydeligere, hvilken Skade den har lidt, saa var det dog en Glæde at høre den
blive brugt langt friskere og naturligere end det plejer at være Tilfældet. I
dramatisk Henseende et Rollen lidt fremtrædende; maaske kunde Frk. Dons
dog have været lidt mindre lidenskabsløs som denne Perserinde, der er dristig
nok til at kaste sin Rose til den fattige Knøs, hun møder i Haven. —
Ubetinget det største Arbejde var lagt paa Hr. Ødmanns Skuldre.
Han sang Aladdins Parti, ikke blot er dette stort og, som det syntes, ikke
særlig praktisk i sanglig Henseende, men det ligger næsten i sin Helhed udenfor
det Felt, hvor Hr Ødmann har sin Styrke, det lyriske. At han dog hk saa
meget ud af Partiet, viser hvilken betydelig Kunstner han er. Eksperimentet
— ti det maa det kaldes — synes at skulle lykkes, men det er utvivlsomt, at
om det gentages, vil det gaa ud over Hr. Ødmanns Stemme. — I dramatisk
Henseende er der kun givet faa Støttepunkter i Kompositionen, og man ved at
Hr. Ødmann selv ikke giver meget: bedst var hans Antydninger af Drengen
Aladdin i de første Scener; som Yngling og Prins blev han temmelig kedsommelig.
Den 21de Novbr. 1888.
WlLL. BEHREND.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
