Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - A. Aumont: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teatrene.
Folketeatret er mødt med den eneste danske Nyhed siden sidst:
Zaka-rias Nielsens Lystspil Selvstyre’). Stykket foregaar ude i en sjællandsk
Kommune og fortæller om en pengesikker Møller, der, medens han tidlig og silde
fører »demokratisk Selvstyre* og lignende Frihedsord paa Læberne, som
Selvhersker styrer de kommunale Sager; mod dette Regimente rejser nu yngre
Bønder og Højskolefolk sig og sætter ved Sogneraadsvalget nogle af deres
Mænd ind. Forsaavidt er alt vel, og der kunde utvivlsomt paa dette rigtig
gode Komediegrundlag være opført et godt Stykke, om Forfatteren ikke havde
kædet forstyrrende Vandeville- og Farce-Elementer hertil.
1 Vaudevillen og intet andet Steds hjemmehører nemlig den fuldstændige
Omvendelse, Forelskelse og Landliv bevirker hos den unge Kramer. Denne Figur
er i første Akt tegnet med stor Lune fra Forfatterens Side, og Hr. Reumert
fremstillede den med rammende Sikkerhed: de søvnige Øjne og Stivheden i
Gang og Holdning fortalte om den stille Rus, og de hyppige Udpusten af
Kinderne røbede tilbageholdte Opstød fra den af Drik ødelagte Mave, og det af
Skægstubber sortsmudsede Ansigt fuldendte Billedet af denne forulykkede
Eksistens; dog, hvorfor bredte Skuespilleren her, som i andre Roller, el vist
artistisk Skær over Figuren ved at tage en blød Kunstnerskjorte paa, en plettet
og i det hele medtaget Manchetskjorte havde passet langt bedre til denne
Billardrytter. Derimod lykkedes det aldeles ikke Hr. Reumert at knytte nogen indre
Forbindelse mellem Rollens første og anden Del, og denne sidstes brave Ædelhed
magtede han ikke at gøre troværdig; hans Stemme tog hyppigt ligesom anstrængt
Tilløb for at komme op i Plan med Ordenes Højstemthed, men forgæves.
Hr. Nielsen har ligesaalidt kunnet modstaa Farcens kendte Figurer som
Vaudevillens og har derfor over den myndige Hr Madsen sat en endnu myndigere
Madam Madsen, som i alt har det afgørende Ord. Trods Fru Julie Hansen
har fremstillet saadanne Madammer utallige Gange, besidder hun endnu saa
frisk en Frodighed i Gengivelsen, at man herover næsten glemte Figurens
Udtraadthed.
Foruden disse to forstyrrende Elementer har Forfatteren indført endnu
et tredje, der maaske mest af dem alle forkludrede Stykket. Madsen har i sine
unge Dage været en vidtløftig Krabat, har saaledes, medens han som gift Mand
laa i Tjenesten, fjaset stærkt med en lille Jomfru Jørgensen; om dette véd
’) Udkommet paa Andr. Schous Forlag.
S
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
