Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - A. Aumont: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og brusede ikke med forførende Svulmen, hertil havde Hr. Reumerts Stemme
med dens ligesom velvilligt omfavnende Tonefald passet langt bedre. Fru
Mantzius var kæk som Palle, men Hr. Abrahams havde gjort vel i at give
Rollen til Frøken Olga Meyer; denne unge Dame kunde sikkert have haft
godt af engang at være uafvendelig nødt til for Rollens Skyld at ofre sit kønne
Ansigt, ti det er hende øjensynligt stærkt imod.
Det kongelige Teater har af Nyheder spillet P ail ler o ns Musen, hvis
Hovedperson, denne nu halvgamle, tidligere uimodstaaelige Marquis, der aldrig
har bestilt andet end at gøre Kur til smukke Damer, er ukendt under vore
nordlige, slidsomme Bredegrader. Hr. Emil Poulsen følte sig mærkbart
heller ikke hjemmevant i denne Person, og for ikke at blive flov ved alle de
flove Ting, samme Marquis har at sige, tog han muntert og lystigt paa Rollen;
dette er ganske vist langt borte fra Forfatterens Mening, men hvad andet er
der egentlig at gøre ved et Menneske, der i den mest afgørende Situation ene
og alene er optaget af at skjule sin Alder? løvrigt var Spillet højst uensartet,
baade Farce, Lystspil og Folkekomedie var repræsenteret. Den første
Spille-maade fandt sil sikreste Udtryk i Fru Oda Nielsens Pepa, der var en spids
Karikatur af en parisisk Modedame i Stedet for en bred, lidt raa, men sund
Kunstnernatur, ogsaa de stærke Omgange i Stemmen, som Fru Eckardt
anvendte, viste hendes Hermine hen til Farcens groteske Egne. I Lystspillets
Tone var Fru Hennings’s Martha, selve Musen, anlagt; hendes første
Indtræden havde den rette askepotagtige Stilfærdighed, den museagtige Blyhed,
men allerede i Ridedragten var delte undseelige Væsen aflagt, hvad der netop
var højst urimeligt, da Martha vel netop i denne ny Dragt vilde føle sig dobbelt
utryg. løvrigt kom mange af Replikkerne med denne uforlignelig ægte
Bame-tone, som nu Fru Hennings ene raader over. Fru Emma Nielsen klarede
den unge Enke over Forventning godt, Rollens første rolige Del med Anstand,
og, da Uroen tog fat, anvendte hun med stor Virkning Folkekomediens hivende
Graadkvalthed; her er utvivlsomt en Fare for hendes Talents Naturlighed.
Af ældre Sager har del kgl. Teater genoptaget Holbergs Det lykkelige
Skibbrud, hvori Hr. Mantzius efter nogen Tids Marscheren frem og tilbage
paa Stedet i Magister Rosiflengius’s Rolle leverede et stort Slag, som han
vandt med Bravur. Med dristigt Mod havde han i Tillid til sin Opfattelses
Rigtighed slaaet en Streg over Traditionen, der viste paa en tør, halvgammel
Pedant, og gjort Rosiflengius ung, jævnaldrende med Philemon; først herved
falder den rette Belysning over Komedien; ialt er han Philemons Medbejler, i
Alder, i Digtekunst, i Frieri, ja i Skønhed sagtens ogsaa, ti Hr. Mantzius’s
Rosiflengius besad øjensynligt den pukkelryggedes store Forfængelighed og
Indbildskhed. Hr. Mantzius har sikkert aldrig spillet bedre; ganske og aldeles
var han krøbet ind i den lavstammede Figur, bans Fantasi havde vist ham:
en stor grim Skrubtudse med æddergiftige Øjne lignede hans Rosiflengius
mest. Og for første Gang havde han omgjort sin Stemme, omtrent fuldstændig
forvandlet den fra logisk Tørhed til kvækkende Hæshed, og med næsten aldrig
svigtende Sikkerhed førte han den uanfægtet gennem hele Stykket. Naar hertil
føjes en »Her kommer jeg« forkyndende Spanken, vil det ses, at Hr. Mantzius’s
Selvslændighed har fornyet Rosiflengius fra Top til Taa. Hans Spillemaade
mindede en hel Del om Hr. Emil Poulsens i Erasmus Montanus, vor Scenes
ypperste Holbergpræstation; som denne anvendte han stærke Farver.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
