- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
8

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Henrik Pontoppidan: En lille By

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

8

En lille By.

og imponerende Gilde til hans Ære, ved hvilket han vilde
opbyde alt for at smigre hans Forfængelighed. Han havde nemlig
allerede gennemskuet, at det var paa denne Vis, denne departementale
Istap skulde smeltes. Og da han netop i den sidste Tid i Smug
særlig nøje havde iagttaget sin Datter og troede at kunne
berolige sig med, at hendes Hjærte endnu var frit, skred han til
Iværksættelsen af sin Plan med de bedste Forhaabninger.

Alligevel mente Andrefis Ursin at have Grund til at tro, at
han ikke var Frøken Cecilie ganske ligegyldig.

Dersom nogen havde spurgt ham om, hvorpaa han støttede
denne sin Formodning, vilde han være kommen i Forlegenhed med
Svaret. Ti Cecilie havde i Virkeligheden aldrig givet nogen særlig
Interesse tilkende overfor ham. Sligt laa ikke for hendes Natur
og vilde ogsaa kun daarlig have stemt med hele den lette Tone,
paa hvilken hun overfor alle disse rivaliserende Kurmagere havde
maattet slaa ind for ikke at bevirke Ufred imellem dem.

Desuagtet mente han at have bemærket, at hendes Øjne
havde hvilet paa ham med et ejendommeligt Velbehag den aller
første Gang, de saas. Og senere smigrede han sig med den Tro
at have kunnet spore, at hun alene stod uberørt af hele det
ravnekrogsagtige Skumleri, der var sat i Gang imod ham; at
alene hun ikke deltog i den taabelige Komedie, man her spillede
bag hans Ryg.

Denne skønne Indbildning gav ham hundredfold Erstatning
for al den Tort, han ellers her havde maattet lide. Og intet
havde maaske saa meget som netop den bidraget til at give hans
ømme Følelser Næring og tilsidst bragt Ilden i hans Hjærte til
at tage Overhaand.

Men saa hændte det en stormfuld Dag, at han uforvarende
mødte hende sammen med en Veninde ude paa den vestre Promenade
langs Plantagen.

Idet han gik dem forbi og tog sin Hat ærbødigt af, hilste
de begge tilsyneladende roligt og behersket. Men allerede paa
Afstand havde han set dem puffe ligesom forventningsfuldt til
hinanden, idet de fik Øje paa ham. Og da de nu var kommen saa
langt bag ham, at de troede sig udenfor Hørevidde, ståk de
Ansigterne ned i Mufferne og brød ud i en aabenbar kun med
yderste Nød tilbageholdt Latter.

Men Stormen, der førte tilbage, bragte deres Ord videre,
end de havde tænkt. Og sammen med deres bjærtelige Fnisen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free