Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - W. Johannsen: Planternes Sjæl. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Planternes Sjæl.
25
Paa Grund af saadanne Sværmesporers Bevægelser, antog
man dem en Tid for »Infusionsdyr« — ti efter de ældre
Systematikeres Anskuelser havde kun Dyr Lov til at være selvbevægelige.
Men da disse Sværmere dannes af og atter udvikle sig til »rigtige«
Planter, gik denne Forklaring ikke i Længden. Saa mente maa
— og denne Mening træffer man ofte endnu — at de iagttagne
Bevægelser dog alligevel ikke vare vilkaarlige, saadan som
»virkelige« Infusjonsdyrs; men hvor meget man end fra forskellig Side
har kæmpet for her at drage skarpe Grænser mellem Planter og
Dyr, saa har denne Kamp dog netop ført til det Resultat, at
ingen skarp Grænse findes: vore Algesporer have lige saa godt
vilkaarlig Bevægelse som de lavere Infusionsdyr og disses
Bevægelser paavirkes ganske som hines af visse ydre Pirringer, som
nu skulle betragtes lidt nærmere.
Især spiller Lyset en stor Rolle; vi komme senere tilbage
hertil. Men ogsaa mange Næringsstoffer og Kemikalier virke
bestemmende paa Sværmesporernes Retning: de kunne, alt efter
Omstændighederne, virke tiltrækkende eller frastødende. Disse
Pirringsfænomener har man i de sidste Par Aar begyndt at
studere nærmere; det er atter Pfeffer, hvis Undersøgelser have
givef højst mærkelige Resultater. Der findes nemlig her, selv hos
disse laveste Planteformer, en fuldkommen Analogi med vorÆvne
til at opfatte Forskellen i Pirringernes Styrke.
For at anskueliggøre dette, maa jeg først i Korthed minde
om den saakaldte Weber’ske Lov, der lettest anskueliggøres ved
følgende Eksempel. Naar man ser paa en ensartet belyst, hvid
Flade, f. Eks. et udfoldet Ark Papir, saa frembringer det i os en
Lysfornemmelse af en vis Styrke. Vi kan nu belyse Papirets
højre Halvdel just saa meget stærkere end den venstre Halvdel,
at vi lige akkurat kan se Forskel paa de to Belysninger. Saa
har vi altsaa, ved en vis Tilvækst af Belysning (som vi kan maale),
frembragt en lige netop følelig Tilvækst i vor Lysfornemmelse.
Nu spørges der: kræves, for at fremkalde en saadan akkurat
mærkelig Tilvækst i Lysfornemmelse, altid denne bestemte
Belys-ningstilvækst, eller retter Forholdet sig efter den oprindelige
Belysning? Det har nu vist sig, at dette sidste er Tilfældet: jo
stærkere Papirets Belysning oprindelig er, desto stærkere maa
ogsaa Belysningstilvæksten være for at mærkes. Der er endog
ganske bestemte Talforhold tilstede, lidt forskellige for forskellige
iDdivider, men alment kan det siges, at Lystilvæksten ved almindelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
