Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - W. Johannsen: Planternes Sjæl. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Planternes Sjæl.
27
Men dette er jo en slaaende Analogi med den nys nævnte
Weber’ske Lov.
Skøndt det saaledes, for at vi skal opfatte Forskel paa
to Pirringers Styrke og for at Sværmesporer, Bakterier,
Infusions-dyr o. s. v. skulle reagere paa en slig Forskel, kræves ganske
tilsvarende Betingelser, saa tør man dog deraf ikke uden videre
slutte, at ogsaa disse Organismer »opfatte« Forskellen, blive sig
den »bevidst«; derimod har man Ret til at slutte, at der i det
rent legemlige er en betydningsfuld Overensstemmelse. Nogle
Psykologer, f. Eks. Fechner, have ment, at den Weber’ske
Lov hos os er Udtrykket for Forholdet mellem de legemlige
Processers Intensitet og Bevidstheden — med andre Ord: mellem
Nervevirksomhed og »Sjæl«. Hvis detle var rigtigt, saa maatte
vi i de omtalte Forsøg med Bakterier og Sværmesporer se en
meget vægtig Grund til at tilskrive ogsaa dem en »Sjæl« lige saa
godt som vi tilskrive Dyrene en saadan. Men andre, navnlig
Fysiologerne, se i den Weber’ske Lov kun et Udtryk for
Ejendommeligheder i Legemets Organisation, saa meget mere, som
man kender ganske tilsvarende Forhold i den uorganiske Natur
(f. Eks. en Kanonkugles Hastighed i Forhold til Ladningen, eller,
rent alment, et Legemes Haslighed i Forhold til dets »levende
Kraft«). Fysiologerne betragte altsaa den Weber’ske Lov som en
ren fysiologisk Lov og dette vil sikkert være det rigtigste. De
omtalte Forsøg med Mikroorganismerne, hvilke Forsøg nærmest
maa tages til Indtægt for denne Opfattelse, sige altsaa slet ikke
noget om disse Organismers mulige »Bevidsthed«. Men de sige,
at der med Hensyn til en af de mest karakteristiske Sider af
Pirringsfænomenerne ingen principiel fysiologisk Forskel er
mellem de højst organiserede Væsener — Mennesket — og de
allerlaveste Planteformer.
Vi skal imidlertid ogsaa se, at de højere Planter i alt
væsentligt forholde sig som Sværmerne. De højere Planter ere
fastsiddende: da de finde deres Næring — Jordens Salte og Vand,
Atmosfærens Kulsyre og Ilt — saa at sige overalt, hvor de
overhovedet kunne slaa Rod, saa har de jo heller ikke Brug for den
fri Bevægelighed, som er nødvendig for de Væsener, der maa
søge efter deres Næring. Ogsaa i Dyreriget findes fastsiddende
Former, f. Eks. Koraller, som af den Grund i ældre Tider regnedes
til Planteriget. Dog, de højere Planter ere ingenlunde helt
ubevægelige; saaledes véd enhver, at Stængler og Blade vende sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
