Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - P. Lauridsen: Flensborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
Flensborg.
højt og som elskede os ikke mindre. Velstanden, Lykken og
Hæderen bandt de gode Flensborgeres Hjærter endnu fastere til
den Kongemagt, der i sidste Instans var deres Rigdoms Kilde
Deres gamle, ærlige Kongetroskab forvandledes til Kongedyrkelse
Som alle andre danske vare de ikke blot Landsfaderens lydige og
gode Børn; i deres Patriotisme var der noget særegent, noget
potenseret, noget ubeskriveligt, noget flensborgsk, de vare næsten
en lille Del af Majestæten. Paa sit Kompas havde enhver god
gammel Flensborger ikke blot de almindelige 4
Hovedverdenshjørner, nej, han havde desuden en 5te Retning, og den viste
uvægerlig imod Flensborg. Han kunde lige saa lidt tænke sig et
Flensborg uden en oldenborgsk Monark som en dansk Konge
uden et Flensborg. De to hørte uadskillelig sammen, og der
kunde næppe være nogen Tvivl om, at hans henrivende
»Thal-stadt« jo udgjorde Rigets Midtpunkt og Kærne. Under saadanne
Omstændigheder maatte Flensborgs Patriotisme søge sig nye Former.
Byen flk sin egen Kongedigter, sin Poetus laureatus og, betegnende
nok, Patriotismens ny Sanger var en Købmand. Han hed Andreas
Peter Andresen, en anset og velstaaende Mand, der døde som
Borgmester. Andresen raadede over stor Formsans og lyrisk
Ordrigdom, særlig Naturstemninger kunde han give et smukt og
kraftigt Udtryk, og Byens henrivende Havn har han besunget i
Verslinjer, der ville erindres, saa længe Flensborg er til. Desuden
var han en heldig Lejlighedsdigter og Folkesanger, og i hvert
Fald beherskede han Byens politisk-patriotiske Livsytringer i en
hel Menneskealder. Uagtet Byen allerede havde én kgl. Æresgarde,
den saakaldte røde Hestgarde eller Frederiksgarde, hvis egentlige
Grundlægger Frants Bøckmann var, forslog denne dog ikke længere.
1799 oprettede Andresen den grønne Fodgarde eller Kristiansgarden,
hvis Formaal var at hædre Kongens Nærværelse og fejre
Royalismens Hædersdage med tilbørlig Eclat. Dette Kor var
sammensat af Byens Elite, det fik hurtig en overvældende Indflydelse ved
alle solenne Lejligheder og gav Byen et forhøjet patriotisk Sving.
Andresen var Chef og for at faa et Indtryk af Stadens politiske
Stemninger, maa man læse hans versificerede Taler til denne Garde.l)
I Digterens Øjne er Kristian den syvende en Barmhjærtighedens,
’) Andresen: Lied für Stiftungsfeier d. Christiansgarde. 1806. Declamation
an die Christiansgarde. 1806. — Rede an die Christiansgarde. 1809.
o. s. v. o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
