Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - P. Lauridsen: Flensborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
Flensborg.
byggeriet standsede, og selv efter Fredsslutningen sank Byens
Hypoteker, der i den gode Tid havde naaet en svimlende Højde,
dybere end den mørkeste Pessimisme kunde have forudset. I et
Par Aar laa Byen som bedøvet. Almenvelstanden var tilintetgjort,
og kun i ganske enkelte Familjer var det lykkedes at bevare
noget af den svundne Tids Rigdom. — Men i Flensborg taber
man ikke let Modet. Mange af de sønderrevrie Traade knyttedes
atter, og for de Handelsveje, der uigendkaldelig vare spærrede,
søgtes med vanlig Iver Erstatning i ny. Flensborgernes Blik gik
atter imod Nord. I Danmark, Island og Grønland, men særlig
paa vore vestindiske Øer, opdagede det spejdende Øje ny
Handelsmuligheder, der maatte prøves. Et enkelt rigt Firma satte
Skibs-ekspeditioner i Gang paa disse Øer og efter nogle faa Aars Forløb
tog disse Foretagender et stort Opsving samt affødte en Mængde
Fabriker til de ny Produkters Forædling. Ved Slutningen af
1816 havde Flensborg atter en Flaade paa 189 Skibe (c. 7000
Læster), der vare bemandede med c. 1200 Mand. En vidtløftig
Fragtfart aabnedes paa alle indlandske Havne og en Række
indbringende Fangstrejser til Island og Grønland sattes i Værk. Der
var atter kommen Fart over Byen. Under det uhyre Armodens
Tryk, der hvilede paa Kongeriget, overtog Flensborg Landets
Forsyning med Kolonial- og Manufakturvarer og henimod
Slutningen af Kong Frederik den sjettes Regering hævede Byen sig
atter til et Handelscentrum, der, bortset fra Hamborg, søgte sin
Lige i vide Omkredse. Før Krigen 1848 var Almenvelstanden
atter bragt til Veje, og denne hvilede paa en sundere Basis, paa
mindre abnorme Forhold end tidligere. — De tunge Slag, der
ramte Byen, gjorde intet Skaar i dens loyale Sindelag. Da den
syntes sin Undergang nær, sang Digterkøbmanden lige saa
ufortrøden og hjærtelig til Frederiks og Maries Pris, som da en
Masteskov fyldte han6 kære Havn. Desuden knyttede Ulykken
og den efterfølgende Udvikling Byen endnu nærmere til
Kongeriget, i Tiaarene fra 1820—40 havde den ingen Grund til at
beklage sig, og ved Kristian den ottendes Tronbestigelse viste den
derfor ogsaa væsentlig det samme patriotiske Fysiognomi som
ved Aarhundredets Begyndelse. Men hvorledes skulde det gaa
Staden, naar den ny-nationale Strømning naaede den? I 400
Aar havde de danske Kongers velvillige Styrelse næret Byens
patriotiske Kongetroskab og samtidig havde disse Kongers
Regering fortrængt Byens ældgamle danske Sprog. Ved Siden af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
