Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - P. Lauridsen: Flensborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
Flensborg.
Sejr vis og fuldstændig, var passende Personligheder, Resten vilde
være kommen af sig selv. Flensborg daniseredes paa Tysk. Den
lærde Skole, Kirken, Retssalen og Pressen forkyndte vor Dannelse
og Kultur paa et fremmed Tungemaal, kun saaledes kunde den
naa til Befolkningens Øre og Hjærte, og i denne Atmosfære
voksede en Slægt op, der var rede til langt inderligere end før at
gaa op i det danske Folk. Kruses Standpunkt før Krigen blev
stiltiende accepteret af det loyale Flensborg efter Fredsslutningen,
men det »tro slesvigske« var ikke længere Værkmesteren nok, han
ilede langt ud over sig selv, og hans Maal var nu intet mindre
end Byens sproglige Danisering ad Frivillighedens Vej. Han var
den arbejdende Energi, der skabte den danske Skole.
Graae siger, at Kruses Livsopgave var Troskabs Befæstelse
og Danskhedens Udbredelse i Flensborg. St. Knuds Gilde og
den danske Borgerskole, det var de to Løftestænger, som han
indsaa’, at det for hans Vedkommende kom an paa at bruge
rettelig. »Han var Mand for at gennembryde Mure og omstyrte
Befæstninger. Hans Virksomhed og Udholdenhed var mageløs, og derfor
udrettede han noget.« Dette er selvfølgelig en smuk Ros, men
Pastor Graae vilde have gjort sig mere fortjænt af Kruses Minde,
om han havde skildret, hvorledes han bar sig ad med at
gennembryde disse Mure og Volde. Nogle Virkelighedstræk ere mere
værd end et Gros Almindeligheder, og idet Graae svigter paa
dette Punkt, er det for Tiden umulig at give et blot nogenlunde
tilfredsstillende Billede af Flensborgs rent-nationale Bestræbelser
før 1864. — Denne Bevægelse koncentrerede sig om den danske
Skole og Kirke. Den begyndte uendelig smaat, men voksede med
stor Kraft 1863 talte Menigheden 600 Familjer og Skolen skred
frem i en Gangart, der lovede det mest forbavsende Resultat.
D. 9 Jan 1852 .. . 27 Elever.
Dcbr. 1852 ... 60 -
Nvbr. 1853 ... 73 —
Dcbr. 1855 ... 100 -
Dcbr. 1856 ... 134 —
Dcbr. 1857 .. . 192 —
Dcbr. 1858 .. . 224 —
Dcbr. 1859 . . . 313 Elever.
Dcbr. 1860 ... 351 —
Dcbr. 1861 ... 415 —
Dcbr. 1862 ... 429 —
Dcbr. 1863 . . . 501 —
I 11 Aar havde den erobret en Femtedel af Byens
Børneantal, og der kan ikke være mindste Tvivl om, at efter en
Menneskealders Virksomhed vilde den have vendt op og ned paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
