- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
56

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - P. Lauridsen: Flensborg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

56

Flensborg.

overvogtet af Flensborgs ’Spir til den ene og Broagers
Tvilling-taarne til den anden Side. Hvor er det ikke henrivende at drive
i Baad en Sommerdag udenfor Havnen. Byens Larm og
Skibsværftets Hammerslag naa ud til en som mægtige Forkyndere af
den Travlhed, der hersker indenfor. Husrækkernes røde Terasser
op imellem Vestskraaningens grønne Løvfang, Domhusets smukke
Linjer og Kasernernes vældige Masser, det prægtige Kulturlandskab
op langs Aabenraa-Vejen — alt aander Velstand, Kraft og
Udvikling. Men vi se ogsaa foran os den eneste Plet i
Hertugdømmet, som hidtil har formaaet at undslippe den svindsottige
Udmagring, der med Preusserherredømmet er bleven Landets Lod.
Slesvig affolkes efter en stadig voksende Skala. Medens de magre
jyske Amter vokse med c. 1 °/o af Befolkningen om Aaret, tage
alle de nordslesvigske Amter af med 1 % aarlig. I Femaaret
1880—85 har Haderslev Amt tabt 2,836, Sønderborg 1,937 og
Tønder 1,811 Individer og udenfor Flensborg er ikke en eneste af
Hertugdømmets Kredse i Vækst1), ja, i de danske Egne gaar
Udmagringen saa vidt, at Ejerne løbe bort fra deres usælgelige Huse,
og for første Gang efter halvandet hundrede Aars Forløb optræder
Usseldommens mest skrigende Tegn, de »øde« Huse, atter i Landet. —
Men den samme Udmagrings-Lov hviler i Virkeligheden
ogsaa over Flensborg, og det skyldes alene dens dygtige Borgere,
at den hidtil ikke er traadt tydeligere frem. Byen er distanceret
af sine Konkurrenter, siden 1864 er den sakket uhjælpelig bagud,
og den vil sikkerlig ingensinde kunne indhente det tabte. Imod
Nord er den overfløjet af Aarhus og imod Syd af Kiel. Statistik
set tager dette sig saaledes ud:

1860. 1870. 1880. 1885.

Aarhus.......... 11,009. 15,025. 24,831. 29,263.

Flensborg......... 21,976. 21,325. 30,956. 33,009.

Kiel.........ca. 18,000. 31,747. 43,594. 51,707.

Disse Tal føre et meget tydeligt Sprog. Om 25 Aar vil Kiel være
en Storstad og Aarhus godt paa Veje dertil, medens Flensborg
alt nu er i Færd med at glide henimod den provincielle
Ubetydelighed, hvoraf danske Konger, dansk Politik og Handel for
Sekler siden hjalp den ud. Med de forandrede politiske
Forhold har den mistet sit Opland, sit maritime og kommercielle

’) v. Wobiser: Statistik v. Schleswig-Holstein. Altona. 1887.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free